Nyt velfærds-chok: Børnene får sparekniven

Med kommunernes budgetter på plads er der udsigt til, at børneområdet får sparekniven en lang række steder

Få sagen kort her

Der bliver færre pædagoger og mindre tid til at tage sig af de små i landets børnehaver og vuggestuer næste år. Det viser en gennemgang af kommunernes budgetter for 2019, som pædagogernes fagforbund BUPL har foretaget. Det skriver Avisen.dk.

Der kommer besparelser i 47 kommuner for samlet 133 millioner kroner, mens der er forbedringer i 22 kommuner for samlet 58 millioner kroner.

Besparelserne på børneområdet kommer i kølvandet på, at en række kommuner har meldt ud, at de er nødt til spare på flere velfærdsområder - herunder ældre og folkeskolen.

Se også: Velfærdschok: Nye besparelser på børn og ældre på vej

Nedskæringerne på børnehaver og vuggestuer rammer i høj grad de kommuner, som i forvejen har færrest ansatte pr. barn.

- Det er dybt problematisk. Det skal altså ikke være postnummeret, der afgør et barns livschancer, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Hun peger på, at besparelserne også skal ses i lyset af, at der kommer 70.000 flere børn de kommende år:

- Når vi får færre pædagoger til flere børn, så får børnene ikke den nærhed og omsorg, de har krav på. Vi ved, at de første år er de vigtigste i et barns liv, og derfor er kvaliteten med gode normeringer og dygtige pædagoger så afgørende, siger Elisa Rimpler til Avisen.dk.

Tre børn pr. voksen
BUPL foreslår en minimumsnormering, så der skal være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.

Men det afviser børne- og Socialminister Mai Mercado (K). Hun mener, at det er kommunerne, der er ansvarlige for den konkrete tilrettelæggelse af hverdagen i dagtilbuddene.

- Det er kommunerne, der har de bedste forudsætninger for at vurdere, hvad der lokalt er behov for, i forhold til sikre, at alle børn oplever gode og trygge læringsmiljøer i deres dagtilbud. Jeg har en klar forventning om og tiltro til, at kommunerne lever op til deres forpligtelser. Derfor mener jeg ikke, at vi skal fastsætte en minimumsnormering fra centralt hold, skriver ministeren i en mail til Avisen.dk.

Scroll ned i denne artikel og se, om besparelserne rammer din kommune

569 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere