Nytårsbombe til danske familier: Derfor kan prisen på dit drikkevand stige

Mere gødning på landmændenes marker kan gøre drikkevandet for den enkelte familie dyrere, frygter vandsektorens brancheorganisation, Danva

Vandsektorens brancheorganisation, Danva, er alvorligt bekymrede for, at priserne på drikkevand vil stige som følge af blå bloks landbrugspakke, der blev forhandlet på plads tidligere på ugen. (Foto: Polfoto)
Vandsektorens brancheorganisation, Danva, er alvorligt bekymrede for, at priserne på drikkevand vil stige som følge af blå bloks landbrugspakke, der blev forhandlet på plads tidligere på ugen. (Foto: Polfoto)

Regeringen vedtog tidligere på ugen en landbrugspakke, der blandt andet gør livet lettere på en række områder for de danske landmænd.

Blandt andet må de mange steder udlede mere kvælstof på markerne.

Det skulle gerne give et større udbytte fra de enkelte marker, men den øgede mængde kvælstof kan også have den bivirkning, at prisen på drikkevand stiger.

Det frygter vandsektorens brancheorganisation, Danva.

- Det her vil ramme familier og virksomheder på vandtaksten, siger kommunikationschef i Danva Karsten Bjørno.

- Det skyldes, at der skal beskyttes mere end i dag, når der bliver udledt mere kvælstof, som afgiver nitrat, der siver ned i undergrunden.

Allerede tilbage i oktober sendte Danva et høringssvar til Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med regeringens oplæg til landbrugspakken.

Her skrev organisationen, at regeringens planer 'var det største tilbageslag for grundvandsbeskyttelsen de sidste tyve år'.

Se også: Landmænd glæder sig over at få lov til at gøde mere

Opkøber landbrugsjord
I dag har vandværkerne rundt omkring i landet to muligheder for at beskytte jorden omkring deres boringer. Enten opkøber de den af landmændene, eller også indgår de en aftale om, at landmanden ikke må dyrke den jord, der ligger tættest på boringen. Det kompenseres han så for økonomisk.

Men hvis landmændene må udlede mere kvælstof på markerne, vil udbyttet per mark stige. Dermed skal der betales mere, hvis jorden skal opkøbes, eller når der skal indgås økonomiske aftaler med landmændene.

Den regning lander i sidste ende hos familier og virksomheder.

For meget nitrat
Mange områder i Danmark indeholder i dag så store mængder nitrat, at grundvandet ikke kan bruges som drikkevand. Derfor er det ikke let at finde jord til nye boringer, hvilket ifølge Danva gør, at vandværkerne tvinges til at investere mere i beskyttelsen af de boringer, der allerede eksisterer.

Landbrugsaftalen er forhandlet på plads mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Både De Radikale og Socialdemokraterne valgte at forlade forhandlingerne, fordi de ikke mente, at der blev taget et stort nok hensyn til miljøet i aftalen.

Dansk landbrug får blandt andet lov til at øge produktionen af svin, ligesom der på visse jorde må bruges mere kvælstof. (Foto: Polfoto) Dansk politik S og R revser miljøministeren: Sort dag for miljøet

Et af punkterne i aftalen, som Socialdemokraternes fødevareordfører Simon Kollerup ikke kunne forlige sig med, var udsigten til muligt stigende priser på drikkevand.

- Det er fuldstændigt utilstedeligt, at regningen for at beskytte drikkevandet mod landbrugspakken og den markant forøgede gødning skal betales helt kontant af almindelige familier og virksomheder, som bruger meget vand, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi kæmpede i forhandlingerne for at sikre, at vandtaksterne ikke skulle stige, men den sikring ville regeringen ikke give.

Danske lystfiskere frygter, at regeringens planer med at ekskludere adskillige tusind kilometer vandløb fra vandområdeplanerne, vil gå hårdt ud over den danske ørred-bestand. (Privatfoto) Dansk politik Lystfiskere raser over regeringen: I dræber vores fisk!

Lystfiskerne rasede
Ikke kun drikkevandssektoren har været bekymrede for landbrugspakkens indvirkninng på det danske vandmiljø. I aftalen var der oprindeligt også planer om at fjerne beskyttelsen af flere tusind kilometer vandløb. Det fik lystfiskerne op af stolen, da de frygtede, at det ville gå hårdt ud over den danske ørredbestand.

De Konservative satte dog hårdt mod hårdt i forhandlingerne og krævede, at vandløbene ikke blev hevet ud af de eksisterende vandområdeplaner, der sikrer beskyttelsen af dem. Dermed er de i den endelige landbrugspakke sikret beskyttelse frem til 2017, hvor der bliver afsat 50 millioner kroner til på ny at vurdere, hvilke vandløb der fremover skal nyde vandområdeplanernes beskyttelse.

- Det her betragter vi som et vundet slag, men krigen er ikke ovre endnu. Vi beholder støvlerne på, sagde lystfisker-formand Verner W. Hansen tidligere på ugen og uddybede:

- Der kommer også en fase to i det her. Det er ikke en del af landbrugspakken, men det er bebudet, at blå blok vil ændre vandløbsloven og have præciseret, at vandløb skal aflede vand, uden at hensyn til natur og miljø skal vægte lige så meget. Samtidig foreslår de, at vandløbene skal tages ud af naturbeskyttelseslovens §3-beskyttelse. Så der bliver fortsat noget at slås for.

Thomas Hansen fangede for nyligt en havørred på over 10 kilo. Fisk som den har begyndt sit liv i de små vandløb, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen tidligere har omtalt som 'forhadte'. (Foto: Lars Kyhnau Jensen) Dansk politik 'Forhadte' vandløb reddet: Lystfiskerne ruster sig til videre kamp

Venstre: Vi forbedrer miljøet med den her plan

Hos Venstre er der ingen bekymring for, at danskerne skal til at betale mere for deres drikkevand som følge af landbrugspakken.

- Jeg kan fuldstændigt berolige og afvise, at der skulle være den her sammenhæng. Det er der ikke. Den pakke, vi har aftalt, forbedrer i sig selv miljøet. Nogle har fejlagtigt den opfattelse, at pakken skader miljøet, men det gør den ikke. Vi har dokumentation for, at pakken forbedrer miljøet. De bekymringer, de måtte have i eksempelvis Danva, kan jeg afvise, siger Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen.

Han svarer i stedet for miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, der ellers står i spidsen for landbrugspakken, da hun er på ferie i Sydøstasien.

- Hvad er det for nogle specifikke tiltag, I laver for at beskytte grundvandet mod den øgede mængde kvælstof?

- De steder, hvor der er behov for det, etablerer vi blandt andet mini-vådområder. Vi udtager lavtliggende områder for eksempel i tilknytning til åer og vandløb eller i egne af landet, hvor der er behov for ekstra beskyttelse af natur, miljø og grundvand, og der er sat penge af i Landdistriktprogrammet og på finansloven til at etablere mini-vådområderne. Der ligger klare beregninger og faglig dokumentation på, at pakken forbedrer miljøet og ikke forringer det.

- Men landmændene kan samlet set udlede mere kvælstof på markerne?

- I en lang årrække har landmændene været tvunget til at give 20 procent mindre gødning, end afgrøden har behov for. Det vil sige, at de har været tvunget til at udsulte afgrøderne. Det har nogle klare negative konsekvenser, fordi udbyttet på marken er for lavt, ligesom der har været for lidt protein i kornet. Det rigtige må være, at en afgrøde skal have den rigtige mængde gødning - hverken mere eller mindre. Så vi siger, at landmændene må gøde op til, hvad en plante har behov for - men selvfølgelig ikke mere. Hvis ikke vi gjorde andet, ville det give en lille merudledning nogle steder. Men vi sætter ind med blandt andet mini-vådområder, der opfanger det her. Samlet set vil der blive tale om færre udledninger til vandmiljøet.

- Så selvom landmændene må udlede mere, kommer der mindre kvælstof i vandmiljøet?

- Ja, og selvom man kører fra 80 procent og op til 100 procent af, hvad en afgrøde har brug for, så er det jo ikke sådan, at al det gødning bare løber ud i vandet. Planterne optager jo stort set det hele.

- Men der er det så, at Danva er bange for, at det ekstra kvælstof giver ekstra nitrat, hvoraf alt ikke vil blive optaget af planterne, hvorfor det så går i grundvandet, hvilket betyder større udgifter til sikring af drikkevandet.

- Men vi laver som sagt ekstra sikring.

- Så regeringen kan garantere, at forbrugerne og virksomhederne ikke bliver ramt økonomisk af landbrugspakken?

- I politik er garanti et ord, der ikke bliver brugt. Men vi har i regeringen dokumentation for, at vi laver en miljøforbedring med den her plan. Frem til 2020 bliver der mindre udledning til vandmiljøet end i dag. Det betyder, at det bliver en win-win-plan, for vi gør noget godt for miljøet, og vi går noget godt for landmændene.

162 kommentarer
Vis kommentarer