Offensiv Messerschmidt: Har kaniner i hatten

Nye lydfiler vil se dagens lys, og nye vidner vil blive indkaldt i retssagen mod Morten Messerschmidt, siger hovedpersonen

Morten Messerschmidt til første møde i Østre Landsret, hvor det skal afgøres, om sagen skal gå om i byretten. Foto: Jonathan Damslund
Morten Messerschmidt til første møde i Østre Landsret, hvor det skal afgøres, om sagen skal gå om i byretten. Foto: Jonathan Damslund

Jul som dømt eller skyldig.

Onsdag finder DF-næstformand Morten Messerschmidt ud af, under hvilke juridiske rammer den søde juletid anno 2021 bliver afholdt.

Her vil Østre Landsret nemlig tage stilling til, om byretsdommer Søren Holm Seerup med sin ageren på Facebook, hvor han gennem de seneste otte år har liket en række kritiske opslag om DF og Messerschmidt, var inhabil, da han i august idømte DF-profilen seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svindel.

Anerkender Østre Landsret dette som et faktum, skal sagen gå om ved byretten, og Morten Messerschmidt - der i januar vil forsøge at kapre kongekronen i Dansk Folkeparti - vil dermed kunne kalde sig uskyldig og 'blot' tiltalt igen. For en stund.

Allerede nu står det klart, at uanset om sagen skal hjemvises til byretten eller prøves i landsretten, så vil Morten Messerschmidt fremføre en markant mere offensiv strategi i den kommende fase.

- Lydoptagelser vil vise, at folk har løjet i byretten. Der vil komme nye lydklip og nye vidner, lød det mandag fra Morten Messerschmidt på Ekstra Bladets spørsgmål.

Udmeldingen kom fra hovedpersonen selv, efterat  han mandag i Østre Landsret lod sin nye advokat, Peter Schradiek, procedere for, hvorfor sagen bør gå om ved byretten.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil de nye lydklip komme fra andre kilder end den assistent, der i sin tid optog en lydfil på sin mobiltelefon fra DF's sommergruppemøde i Skagen.

Lydfilen kom frem efter sommerens dom i byretten og beviser ifølge Messerschmidts forsvar, at der var tale om et EU-seminar under sommergruppemødet i 2015.

Hvad de nye lydfiler antyder, er imidlertid uvist.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Antyder løgne fra partifæller

Dommeren var inhabil, anklagemyndigheden har forsømt sine opgaver – og vidner har løjet under byrettens behandling af Meld-og Feld-sagen. Nogle af de tunge vidner i byretten var fremtrædende eller kendte medlemmer af DF. F.eks. Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og Anders Vistisen.

Men nye lydfiler og nye vidner vil rense Morten Messerschmidt i næste runde. Uanset om sagen skal gå om i byretten eller fortsætte i landsretten.

Det lod Morten Messerschmidt forstå i forbindelse med første retsdag under ankesagen.

- Hvem er det, der har løjet i Retten i Lyngby (byretten)?

- Det kommer vi til … til den tid.

- Er det partifæller?

- Det synes jeg, vi skal lade hænge i luften.

- Men der kan være nye lydfiler på vej?

- Ja, ja, selvfølgelig.

- Og hvad med nye vidner?

- Jamen der kommer rigtig meget nyt. Det kan jo også være, at hvis jeg får medhold på onsdag, så er det slet ikke til februar. Så er det måske et senere tidspunkt.

- Hvis sagen starter forfra i en byret, så vil der vel også komme nye vidner og nye lydklip fra din side der?

- Ja. Men alting til den tid.

- Har I overdraget nyt materiale til anklagemyndigheden?

- Ja.

- Altså lydfiler og den slags?

- Ja. Og den slags.

- Hvornår gjorde I det?

- Det kan jeg altså ikke lige huske. Jeg har været meget optaget af habilitetsspørgsmålet her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt