Og politiet kommer stadig ikke, når man ringer

I politiet har man en ’det gør vi ikke noget ved bunke’.

Hvad ligger der så i den, spørger den kvikke læser. Der ligger en ordentlig røvfuld anmeldelser fra borgerne om indbrud, såmænd. Det fortalte formand for Københavns Politiforening, Michael Møller, forleden dag til Berlingske:

’Hvis du ringer ind og anmelder et indbrud, og gerningsmanden ikke umiddelbart har efterladt sig spor, så vil det blive en af de opgaver, vi ’nedprioriterer’. Vi tager imod anmeldelsen, så du kan få erstatning fra forsikringen, men sandsynligheden for, at sagen havner i bunken med ’det gør vi ikke noget ved’ er stor,’ forklarede Michael Møller.

Der er tydeligvis noget galt i politiet. Der har faktisk været noget galt i etaten i mange år.

Norsk og svensk politi opklarer eksempelvis dobbelt så mange indbrud som det danske.

’Det er drønhamrende ærgerligt,’ kommenterer formand for politiforbundet, Claus Oxfeldt, til Berlingske og tilføjer: ’Vi er sendt til tælling i forhold til mangel på ressourcer.’

Jeg oversætter formandens ord her for nemheds skyld: ’Send flere penge.’

Dette har været budskabet fra alle politibundsformænd til alle tider. Da politireformen i 00’erne brød sammen, smed man i panik omkring halvanden milliard ekstra kroner efter politiet. Det måtte simpelthen ikke være sådan, at politiet ikke kom, når borgerne ringede, bedyrede politikerne.

Men hvordan skal vi så yderligere tolke politiformand Oxfeldts ord om ’stort pres’ på grund af ’terror’ og ’flygtninge’ samt ’mangel på ressourcer’?

Det er vel noget i retning af, at hvis ikke man kaster endnu flere penge efter politiet, så bliver betjeningen af borgerne faktisk så ringe, at ordensmagten ikke blot udebliver, når borgerne ringer. Man skal forvente, at de end ikke vil være i stand til at løfte røret.

Politiformanden og kollegerne er ’sendt til tælling’.

Jeg synes, det giver anledning til et spørgsmål. Det kunne formuleres sådan her: Hvad er det nu, det hedder, når man forsøger at tvinge nogen til at aflevere penge ved at true med, at noget slemt ellers vil ske?

Det er efterhånden mit indtryk, at lige meget hvor mange penge, man giver til ordensmagten, så kommer den fortsat ikke, når man ringer. Politiforbundets tidligere formand, Peter Ibsen, var såmænd også skamløs i fremstillingen af sin faggruppe som underbemidlede, overarbejdede og halvt nedbrudte samtidig med, at der gik historier om betjente på halve års afspadseringer, som passede hele bijobs i ventetiden.

Men politibetjentene er de virkelige ofre for verdens fortrædeligheder, skal vi borgere bildes ind. Det er klart, at de ikke kommer. Og slet ikke kommer, hvis man bor uden for de større byer. De har vigtigere ting for. En dag så jeg eksempelvis omkring 100 betjente kontrollere en åbenbart farlig Pegida-demonstration, der gik på Vesterbrogade. Der var omkring 12-14 demonstranter.

Kunne det tænkes, at politiet kunne finde flere midler ved at prioritere de angiveligt knappe ressourcer lidt skarpere?

Eller hvad med måltal forbundet med politidirektørers bonusudbetalinger? Hvordan kan det være, at der altid er tilstrækkeligt med ressourcer på dette område? Bonusområdet havner ikke i ’det gør vi ikke noget ved bunken’. Selvom ingen kan godtgøre, at det bedrer samfundet for borgerne, at man opfylder måltal for eksempelvis seleforseelser eller cykling på fortovene, bliver måltallene altid nået. Imponerende, da ’dansk politi aldrig har været sendt mere til tælling, end vi er i øjeblikket. Enderne hænger slet ikke sammen. Man prioriterer benhårdt, og ting, man normalt ville have lavet, bliver ikke gjort,’ som formand Oxfeldt udtrykker det i Berlingske.

For det er meldingen. Vi skal forstå det, vi borgere. Politiet ’har aldrig været sendt mere til tælling’. De er stort set bevidstløse.

Danmark er det land i Europa, hvor der begås flest indbrud i forhold til antal indbyggere. Og hvis nogen skulle finde på at sige, at det måske skyldes, at indbrud stort set ikke efterforskes (opklaringsprocent ifølge B.dk: 6,7 procent) og dermed aldrig får konsekvenser for indbrudstyve, har de ikke fattet, hvordan et moderne retssamfund fungerer.

I denne uge kom Socialdemokraterne eksempelvis med en fremsynet løsning på det med indbruddene: Det skal gøres lovpligtigt at sikre sin ejendom mod indbrud. ’Jamen, jeg hasper altid mine vinduer og låser min dør,’ siger den opmærksomme læser måske hertil. Ja, men hvis ikke det er de rette indbrudssikre vinduer og den rette indbrudssikre dør, så vil det i fremtiden være dig, kære læser, der er den kriminelle.

Således må vi - efter en nutid, hvor politiet er offeret - tilsyneladende også indstille os på en fremtid, hvor der er helt byttet om på ofre og kriminelle.

123 kommentarer
Vis kommentarer