Ole Stephensen om Eva Kjer: Som en kniv i ryggen

Hun har 'løjet' og 'hånet': Utilfredshed i det konservative bagland med den nyudnævnte fiskeriminister, som ellers blev væltet som miljø- og fødevareminister i 2016 efter hård strid i blå blok om landbrugspakken

Eva Kjær blev onsdag på ny indlemmet i ministergruppen. Det er Ole Stephensen ikke helt tilfreds med.

Udpegningen af Eva Kjer Hansen (V) som ny minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde er en 'kniv i ryggen' på De Konservative.

Det mener de konservatives kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte, folketingskandidat og tidligere studievært Ole Stephensen.

I et opslag i en lukket debatgruppe på Facebook minder Ole Stephensen om, at det var konservative medlemmer af den nuværende VLAK-regering, som væltede Eva Kjer Hansen, som miljø- og fødevareminister i februar 2016.

Foto: Lars E. Andreasen Dansk politik - 2. maj. 2018 - kl. 07:28 Live: Ny minister fik det eneste ministerium 'jeg ville sige nej tak til'

Så mens De Konservative på Christiansborg i dag har slået en streg over, at Eva Kjer Hansen vildledte Folketinget om landbrugspakkens miljøbelastning, så lever debatten stadig i partiets bagland.

Her er langt fra alle tilfredse med, at deres parti nu skal sidde i regering med en minister, som man for et par år siden havde mistet enhver tillid til.

'Det er lidt at stikke en kniv i ryggen på os - var det ikke medlemmer af den siddende regering, der vippede Eva Kjer Hansen af pinden?, skriver Ole Stephensen i den konservative debatgruppe, hvor han bl.a. bakkes op af formanden for De Konservative i København.  (artiklen fortsætter under billedet)

Hun har 'løjet' og 'hånet'
Formanden for De Konservative i København, Andreas Boisen, kalder det på Facebook 'bemærkelsesværdigt', at statsministeren genudnævner Eva Kjer Hansen, 'som har løjet overfor Folketinget og hånet Rasmus Jarlov, da han gennemskuede det'.

Samtidig kommenterer Andreas Boisen udpegningen af iværksætteren Tommy Ahlers som forskningsminister. Ahlers har en fortid som konservativ folketingskandidat - og meldte sig først ind i Venstre tirsdag aften. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Ole Stephensen og Andreas Boisen. (artiklen fortsætter under billedet)

Iskold luft
Luften mellem V og K var iskold, da De Konservative i februar 2016 fældede den daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

Hun havde givet Folketinget falske oplysninger om landbrugspakkens miljøbelastning og tilliden var væk hos det daværende støtteparti. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte fyre Eva Kjer Hansen - og støttepartiet ville heller ikke lade hende fortsætte på en anden ministerpost.

Fred på Christiansborg
Men i dag byder De Konservative på Christiansborg den nye minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde velkommen med lykønskninger fra De Konservative. Det fastslår gruppeformand Mette Abildgaard (K).

- Da vi blev en del af regeringen, var det en præmis, at hvert parti sætter deres hold. Derfor har Venstre al frihed til at sætte deres ministerhold, siger Abildgaard.

- Men der er også gået nogle år, siden vi havde den uenighed med Eva Kjer om landbrugspakken. Og derfor vælger vi at sige, at fortid må være fortid. Det slår vi en streg over.

Årsagen til, at De Konservative dengang trak tæppet væk under Eva Kjer, var en strid om tallene, der lå til grund for regeringens landbrugspakke. De var misvisende, mente K. Men det ville Eva Kjer ikke erkende.

- Vi havde ikke tillid til Eva Kjer i den konkrete situation omkring landbrugspakken og de data, der lå. Det ligger nogle år tilbage i tiden, og vi skal alle sammen have mulighed for at blive klogere og tilgive hinanden, siger Mette Abildgaard.

For I for hårdt frem mod Eva Kjer i 2016?

- Der er ikke noget, der er ændret i forhold til den beslutning, vi traf dengang, og hvorvidt det var nødvendigt eller ej. Det står vi fuldstændig på mål for, siger Abildgaard.

- Men vi skal alle sammen kunne blive klogere og give hinanden en ny chance.

Da de nye ministre blev præsenteret på Amalienborg onsdag formiddag, blev Eva Kjer spurgt om forholdet til De Konservative.

- Vi har selvfølgelig snakket om tingene. Det var dengang. Nu skal vi videre, sagde hun.

Farvel til sheriffen. Foto: Joachim Adrian Dansk politik - 2. maj. 2018 - kl. 08:40 Pinds greatest - 10 citater fra 'Sheriffen'

319 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere