Omar om Nazi-Løkke: Bare humor

Komikeren Omar Marzouk undskylder sine manipulerede billeder af bl.a. Venstreformanden som humor, der skal sætte fokus på demokratiproblemet med Gyldent Daggry

Fra Omar Marzouks Facebooke-side.
Fra Omar Marzouks Facebooke-side.

Det har vakt stor vrede, at komikeren Omar Marzouk, hænger Lars Løkke ud som nazi-tilhænger på Facebook.

'Du er jo en komplet idiot !', skriver eksempelvis Venstrekandidaten Jens Hald på Omar Marzouks Facebook.

Blandt de andre angreb mod komikeren er Lars Christensen, der skriver:

'Omar er virkeligt et sølle kældermenneske, som trænger til professionel hjælp'.

Se også: Kendt komiker med millionunderskud: Jeg er ikke så eftertragtet længere

Omar Marzouk har de seneste par dage hængt Lars Løkke ud med et Hitler-overskæg og nazi-s'er i hans navn. Også Søren Pind er hængt ud som nazi-sympatisør, ligesom DF-lederen Kristian Thulesen Dahls valgplakat er tilsat nazi-tatoveringer på politikerens arm, og der er ændret i budskabet.

Se også: Muhammed-tegninger kommer med i telt på Folkemøde

- Hele ideen opstod, da Gyldent Daggry og de andre spanske og italienske partier annoncerede deres ankomst til folkemødet. Det er måske meget godt, men de siger ikke det, de mener, siger Omar Marzouk.

- Hvordan ved du det?

Se også: Retssag mod 69 Gyldent Daggry-folk fortsætter i fængsel

- Du kan se, hvad de er dømt for. De siger ikke, at en musiker skal slås ihjel, fordi de ikke kan lide hans tekster. Alligevel blev 72 tilhængere af Gyldent Daggry dømt for at slå en musiker ihjel, fordi de ikke kunne lide hans tekster.

Se også: Wilders til folkemøde gør socialister bitre: Vi går væk

- Derfor synes jeg, at det er enormt hyklerisk, at man kan blive inviteret til at demokratisk arrangement. Det hænger ikke sammen. Når det nu handler om ytringsfrihed, hvorfor så ikke opfinde en figur, der kan sige det, de ikke tør sige, tænkte jeg.

- Men Dansk Folkeparti har jo ekskluderet mange medlemmer, fordi de ikke holdt sig inden for den demokratiske ramme, partiet befinder sig indenfor. Hvordan kan du vide, at det ikke er noget tilsvarende i Gyldent Daggry?

- I Dansk Folkeparti holder partiet fast i en anstændig tone, så kan man være uenig eller ej, men man kan ikke sammenligne de to.

Se også: Græsk nationalist til folkemøde: Danmark skal forstå os

- Er det så fair, at det er Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl, du bruger?

- Det er DF og Venstre, der er en af årsagerne til, at de får adgang. Det er sket i fællesskab med Trykkefrihedsselskabet.

- Men det er jo ikke Lars Løkke eller Kristian Thulesen Dahl, der har arrangeret møderne for dem ved Folkemødet?

- Nej, nej, men derfor er han ikke fritaget for at blive gjort grin med. Der er nogle, der har spurgt mig, om jeg er oprigtigt nazist, men det er jeg ikke.

Se også: Jægersoldat: Danske livvagter skal kunne tage kugle for Wilders

- Hvorfor skal de så hænges ud?

- Jeg vil vende det om at sige, at jeg ofte er blevet beskyldt for at være islamist, selv om jeg ikke er det. Men jeg har skulle forholde mig til det alligevel.

- I forbindelse med terrorangrebet i Paris, sagde du selv, at du synes det var tåbeligt, at man som muslim skulle tage afstand fra handlingen, bare fordi man var muslim. Hvorfor bliver det bedre, når du nu gør det omvendt?

- Jeg ved ikke, om det gør det bedre. Det kan godt være, at det ikke gør det. Men jeg har bare opfundet nazistiske figurer, og man skal være meget blind for ikke at se humoren. Jeg siger jo ikke, at Lars Løkke er nazist, jeg siger bare, at han har svoret troskab til en fiktiv nazist.

Se også: Efter Haarder-kritik: Vi er den eneste opposition

- Folk bliver sure over, at jeg latterliggør Lars Løkke. Men det, tror jeg, hænger sammen med, at hans ry er så flosset, og derfor har alle i Venstres valgmaskine fået besked på at kaste sig over dem, der angriber hans person.

Fra Omar Marzouks Facebooke-side.

258 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere