Da Güray Baba var syv år, blev han udsat for det, han i dag kalder 'lemlæstelse af drenge'.

Som i så mange andre muslimske familier er omskæringen af drengens forhud en festlig begivenhed med familie og venner. Men Güray Baba husker det, som det værste, han nogensinde har oplevet.

- Smerten var så voldsom, at det fik mit hjerte til at hamre så kraftigt, at jeg frygtede, at jeg ville dø af et hjertestop, siger han om indgrebet, der foregik på et hospital.

Güray Baba er i dag 24 år og bestyrelsesmedlem i foreningen Intact Denmark, der kæmper for børns ret til en 'intakt krop'. Foreningen har stillet borgerforslaget om et forbud mod omskæring af raske børn under 18 år.

Siden borgerforslaget blev stillet 1. februar, er det blevet underskrevet af over 50.000. Derfor blev det fremsat fredag i Folketinget af alle partier bortset fra Venstre og Socialdemokratiet.

Vil afskaffe tabuet
Güray Baba smiler, når han taler, og hans sorte øjne har et venligt glimt. Men han har haft det svært. Først i de sene teenageår blev han bevidst om omskæringens betydning for hans liv. Et liv, der har været præget af en angstfølelse.

- Der er ikke andre, der tør stå frem. Jeg vil bryde det her tabu. Det skal væk, og jeg vil ikke acceptere det. Jeg er blevet kaldt jødeforfølger, islamofob og det der var værre. Jeg er fuldkommen ligeglad. For mig handler det her om at forsvare børn. Koste hvad det koste vil, siger han.

- Hvorfor er der ikke flere omskårede mænd, der står frem?

- Du bliver gjort til grin, latterliggjort, hetzet og forfulgt. Du går imod dine forældre, dine venner og din kultur. Det er mandens største tabu, og det er de færreste, der tør gå imod det, siger Güray Baba, der kalder sig for ateist.

Han står frem med sin kritik af den rituelle omskæring, selvom det kan betyde, at han skal leve med en konstant frygt.

Güray Baba bliver dagligt mindet om det traume, han føler, han har været udsat for. Men det er ikke de fysiske konsekvenser ved omskæringen, der har været sværest at leve med.

- Det er ikke fordi min penis er ødelagt, men jeg ville rigtig gerne have været intakt. Jeg føler mig ikke som et helt menneske. Det er en indre tomhed af, at jeg ikke er fuldkommen, siger han.

Hans oplevelse med omskæring er han langt fra ene om.

Mellem 1000-2000 drenge i Danmark bliver hvert år omskåret ifølge Sundhedsstyrelsen. På verdensplan anslår WHO, at 30 procent af alle mænd er omskåret, hvoraf to tredjedele er muslimer.

Voldsmandens vetoret
Der er ingen andre lande, der har indført forbud mod omskæring af drenge. Derfor frygter regeringen og Socialdemokratiet, hvad det kan få af sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, hvis vi går enegang på området.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er imod omskæringer af drengebørn. Han er dog særligt opmærksom på de konsekvenser, det kan få for børnene, hvis man forbyder omskæring.

- Så risikerer man, at omskæringer vil finde sted i det skjulte uden en læge til stede og dermed med stor risiko for patienten, siger han.

Men det giver Güray Baba ikke meget for. Han var selv medlem af partiet, indtil de valgte ikke at støtte et forbud. Nu er han medlem af SF, der støtter en aldersgrænse på 18 år.

- Socialdemokratiet og regeringen underkaster sig voldsmandens vetoret. Om det så er en terrorist, der truer med terror, om det er andre stater, der truer med muhammedkrise-tilstande, eller om det er en illegal voldsmand, der truer med at lave omskæringerne alligevel, siger han.

Ifølge en Megafonmåling fra januar 2018 er otte ud af ti danskere imod omskæring af drengebørn. Men et forbud har ikke opbakning i Folketinget.