Omskåret som syvårig: Det er ikke fordi min penis er ødelagt men ...

Som syvårig oplevede Güray Baba det, han kalder 'lemlæstelsen af drenge', og nu har han fået mere end 50.000 til at skrive under på at afskaffe omskæring

Güray Baba fortæller her historien om sin omskæring - og hvorfor han er imod. Dette forholdt vi Flemming Møller Mortensen, der ikke går ind for et forbud (Foto / redigering: Henning Hjorth / Martin Ekelund)

Da Güray Baba var syv år, blev han udsat for det, han i dag kalder 'lemlæstelse af drenge'.

Som i så mange andre muslimske familier er omskæringen af drengens forhud en festlig begivenhed med familie og venner. Men Güray Baba husker det, som det værste, han nogensinde har oplevet.

- Smerten var så voldsom, at det fik mit hjerte til at hamre så kraftigt, at jeg frygtede, at jeg ville dø af et hjertestop, siger han om indgrebet, der foregik på et hospital.

Güray Baba er i dag 24 år og bestyrelsesmedlem i foreningen Intact Denmark, der kæmper for børns ret til en 'intakt krop'. Foreningen har stillet borgerforslaget om et forbud mod omskæring af raske børn under 18 år.

Siden borgerforslaget blev stillet 1. februar, er det blevet underskrevet af over 50.000. Derfor blev det fremsat fredag i Folketinget af alle partier bortset fra Venstre og Socialdemokratiet.

Güray Baba overværede debatten om omskæring i Folketinget, som han selv har været med til at få på dagsordenen.
Güray Baba overværede debatten om omskæring i Folketinget, som han selv har været med til at få på dagsordenen.

Vil afskaffe tabuet
Güray Baba smiler, når han taler, og hans sorte øjne har et venligt glimt. Men han har haft det svært. Først i de sene teenageår blev han bevidst om omskæringens betydning for hans liv. Et liv, der har været præget af en angstfølelse.

- Der er ikke andre, der tør stå frem. Jeg vil bryde det her tabu. Det skal væk, og jeg vil ikke acceptere det. Jeg er blevet kaldt jødeforfølger, islamofob og det der var værre. Jeg er fuldkommen ligeglad. For mig handler det her om at forsvare børn. Koste hvad det koste vil, siger han.

- Hvorfor er der ikke flere omskårede mænd, der står frem?

- Du bliver gjort til grin, latterliggjort, hetzet og forfulgt. Du går imod dine forældre, dine venner og din kultur. Det er mandens største tabu, og det er de færreste, der tør gå imod det, siger Güray Baba, der kalder sig for ateist.

Han står frem med sin kritik af den rituelle omskæring, selvom det kan betyde, at han skal leve med en konstant frygt.

Güray Baba er selv omskåret og mener, at barnet skal have ret til sin egen krop.
Güray Baba er selv omskåret og mener, at barnet skal have ret til sin egen krop.
 

Güray Baba bliver dagligt mindet om det traume, han føler, han har været udsat for. Men det er ikke de fysiske konsekvenser ved omskæringen, der har været sværest at leve med.

- Det er ikke fordi min penis er ødelagt, men jeg ville rigtig gerne have været intakt. Jeg føler mig ikke som et helt menneske. Det er en indre tomhed af, at jeg ikke er fuldkommen, siger han.

Hans oplevelse med omskæring er han langt fra ene om.

Mellem 1000-2000 drenge i Danmark bliver hvert år omskåret ifølge Sundhedsstyrelsen. På verdensplan anslår WHO, at 30 procent af alle mænd er omskåret, hvoraf to tredjedele er muslimer.

Fakta om omskæring

Fakta om omskæring ifølge sundhedsstyrelsens notat:

Sundhedsstyrelsen modtager et par henvendelser årligt grundet mulige komplikationer til omskæring. Patientombuddet har fra 2003-2010 behandlet 20 klager over rituel omskæring.

Patientforsikringen har de sidste 17 år fået 14 anmeldelser vedrørende rituelle omskæringer af drenge, hvoraf ingen har ført til udbetaling af erstatning.

Det jødiske trossamfund har været imod forbuddet med henvisnig til, at det er én af hovedhjørnestenene i at være jøde.

I modsætning til omskæring af kvinder, er der i Danmark ikke forbud mod at omskære drengebørn. Der er så vidt Sundhedsstyrelsen har fået oplyst ikke noget land, hvor rituel omskæring af drenge er forbudt.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig sundhedsfaglig dokumentation til generelt at anbefale omskæring af drengebørn.

Samtidig er der ikke sådanne risici ved indgrebet, når det foretages korrekt og af kompetente læger, at styrelsen anbefaler et forbud af rituel omskæring af drengebørn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Voldsmandens vetoret
Der er ingen andre lande, der har indført forbud mod omskæring af drenge. Derfor frygter regeringen og Socialdemokratiet, hvad det kan få af sikkerhedsmæssige konsekvenser for Danmark, hvis vi går enegang på området.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er imod omskæringer af drengebørn. Han er dog særligt opmærksom på de konsekvenser, det kan få for børnene, hvis man forbyder omskæring.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er uddannet sygeplejerske, men han mener ikke, at det er til barnets bedst at indføre et forbud.
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er uddannet sygeplejerske, men han mener ikke, at det er til barnets bedst at indføre et forbud.

- Så risikerer man, at omskæringer vil finde sted i det skjulte uden en læge til stede og dermed med stor risiko for patienten, siger han.

Men det giver Güray Baba ikke meget for. Han var selv medlem af partiet, indtil de valgte ikke at støtte et forbud. Nu er han medlem af SF, der støtter en aldersgrænse på 18 år.

- Socialdemokratiet og regeringen underkaster sig voldsmandens vetoret. Om det så er en terrorist, der truer med terror, om det er andre stater, der truer med muhammedkrise-tilstande, eller om det er en illegal voldsmand, der truer med at lave omskæringerne alligevel, siger han.

Ifølge en Megafonmåling fra januar 2018 er otte ud af ti danskere imod omskæring af drengebørn. Men et forbud har ikke opbakning i Folketinget.

Skal omskæring af børn forbydes?

Se resultat

Skal omskæring af børn forbydes?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen