Omstridt Alternativet-kandidat: Opstillet i strid med partiregler

Mohammad Sabah Ahmad er opstillet i strid med Alternativets landsvedtægter, da han kun har været medlem af partiet i to uger. Lokalvedtægter har forrang for landsvedtægter, lyder det fra storkredsformand

Mohammad Sabah Ahmad. (Foto: Katinka Hustad)
Mohammad Sabah Ahmad. (Foto: Katinka Hustad)

Sagen om Alternativets nye folketingskandidat Mohammad Sabah Ahmad tager nu endnu en drejning.

En gennemgang af Alternativets egne vedtægter afslører, at partiets nye håb, der er kommet under heftig beskydning for sin fortid som talsmand i Grimhøj-moskeen, er opstillet som folketingskandidat i strid med partiets egne landsvedtægter.

Den aarhusianske politikerspire har nemlig kun i ca. to uger været medlem af Alternativet. Det kræves imidlertid ifølge Alternativets landsvedtægter, at kandidater skal have været medlem af partiet i minimum tre måneder.

'Kandidater skal have været medlem af Alternativet i minimum 3 måneder ved opstillingstidspunktet', konstateres det i vedtægternes §10 stk. 3.

Mohammad Sabah Ahmad nåede kun at være talsmand for Grimhøjmoskeen i tre dage tilbage i april 2014. Så stoppede han samarbejdet, da han ikke mente, at imamerne i moskeen var ærlige over for ham. Dansk politik - 5. apr. 2016 - kl. 14:22 Dømt for bombetrussel: Nu stiller han op til Folketinget

Dansk politik - 5. apr. 2016 - kl. 10:55 Tidligere Grimhøj-talsmand kandidat for Alternativet

Se også: S: Dybt kritisabelt at opstille tidligere Grimhøjtalsmand

På sin Facebook-profil oplyser Mohammad Sabah Ahmad d. 24. marts, at han har meldt sig ind i partiet.

I søndags, knap to uger senere, holdt Alternativet Østjylland generalforsamling, hvor opstillingen af Ahmad som folketingskandidat blev godkendt.

Afviser regelbrud
Alternativets storkredsformand i Østjylland, Birgit Hageneier, bekræfter, at Mohammad Sabah Ahmad kun har været medlem af partiet i omkring to uger. Hun afviser imidlertid, at kandidaten er opstillet i strid med reglerne og henviser til Alternativet i Østjyllands egne lokalvedtægter, og hun fortæller, at partiets landsledelse har godkendt opstillingen.

- Vores lokale vedtægter har ikke den slags bestemmelser. Hvis vi havde været i tvivl, var det de andre landsvedtægter, der var gældende, men det var vi ikke.

- Jeres lokale vedtægter har altså forrang for landsvedtægterne?

- Ja, når man ikke er i tvivl.

- Men er der ikke noget at være i tvivl om, når der står i landsvedtægterne, at man skal have været medlem i tre måneder ved opstillingstidspunktet?

- Der er fuld opbakning fra Alternativet,

- Hvem har givet jer fuld opbakning til det?

- Vi har for eksempel sendt en pressemeddelelse ud til Alternativets medlemmer fra Alternativet, hvor vi bakker op om Mohammad.

- Men hvem fra landsledelsen har bakket op om, at han kunne blive folketingskandidat efter kun at have været medlem af partiet i to uger?

- Nu er sådan, at det er kredsen i Østjylland, der har valgt ham. Og der er opbakning fra landsledelsen. Der er ikke mere at snakke om.

- I jeres lokale vedtægter står, at ved tvivlsspørgsmål har landsvedtægterne forrang. Der er vel tale om et tvivlsspørgsmål?

- Landsledelsen bakker op, konstaterer Birgit Hageneier.

Partiets landsvedtægter slår imidlertid fast, at 'landsforeningens vedtægter er øverste myndighed for storkredsenes vedtægter'. (§ 5, stk. 3)

Øverste myndighed
Da Ekstra Bladet kontakter Alternativets landssekretariatsleder Nils Brøgger Jakobsen for at høre, hvorfor opstillingen af Mohammad Sabah Ahmad har kunnet finde sted, er beskeden først, at han vil undersøge situationen og ringe tilbage. Det sker imidlertid ikke, og Ekstra Bladet henvises i stedet senere til pressechef Magnus Harald Haslebo.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Mohammad Sabah Ahmad.

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere