Opbakning til Huawei skrider i Danmark: Luk dem ud af mobilnettet

En række vestlige lande er bekymret for at lade Huawei stå for mobiludbygning - nu er også danske politikere i tvivl om firmaet

Mens Huawei har stor succes med sit salg af mobiltelefoner, så har myndighederne i flere vestlige lande mistet tilliden til firmaet. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Mens Huawei har stor succes med sit salg af mobiltelefoner, så har myndighederne i flere vestlige lande mistet tilliden til firmaet. Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix

Huawei bør ikke stå for for mobiludbygningen i Danmark.

Det mener SF's it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen. Meldingen kommer, efter at Norge overvejer at udelukke den kinesiske telegigant fra at byde på en kommende udbygning af mobilnettet.

- Jeg er bekymret for, at vi har lukket Huawei ind i varmen i forhold til de nuværende 4G-net. Men også, og det bliver endnu mere kritisk, det kommende 5G-net.

- Det er underligt, hvis alle mulige andre lande skulle tage fejl om Huawei, og at det kun er Danmark, der har ret i forhold til, at der ikke er problemer, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Se også: Norge lukker ned: Deler amerikanerne og briternes frygt

Mistænkt for spionage
Huawei er mistænkt for spionage i en række lande. Landene har udtrykt bekymring over, at selskabet spionerer for den kinesiske regering via sit udstyr, der indgår i blandt andet mobilnetværk rundt i verden.

Blandt landene er USA og Storbritannien. Her er der indført forbud mod Huawei som leverandør af udstyr til telenettet.

Lisbeth Bech Poulsen har derfor indkaldt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i samråd om Huaweis rolle i Danmark.

Se også: Huawei er en sikkerhedsrisiko i USA - men godkendt i Danmark

Mangler beviser
Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen (V), oplyser, at det er op til myndighederne at træffe beslutninger om sådanne sager. Han henviser til Center for Cybersikkerhed.

Her sagde chef Thomas Lund-Sørensen til Politiken i sidste måned, at 'vi har stadigvæk ikke fundet den berømte rygende pistol, som viser, at Huawei har gjort noget af sikkerhedsmæssigt skadelig karakter'.

- Men der er til gengæld et skarpladt våben i form af den kinesiske lov, der pålægger enhver virksomhed at optræde som hjælper i statens efterretningsmæssige arbejde, tilføjede Thomas Lund-Sørensen.

Se også: Glem alt om 5G: Kongen er 4G

Indtil videre fortsætter TDC samarbejdet med Huawei. Siden 2014 har Huawei stået for drift, vedligehold og levering af udstyr til TDC's mobilnet.

Norges justitsminister, Tor Mikkel Wara, har til Reuters udtalt, at Norge deler andre landes bekymring for mulig spionage fra Huaweis side.

Huawei afviser kritikken og har som svar sendt dette brev til blandt andre politikerne i Danmark.

Se også: Kina frigiver en af flere tilbageholdte canadiere

139 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen