Den klamme ældremad, som har taget overskrifter de seneste år, skal være fortid, lyder det fra sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V).
Forud for de kommende finanslovsforhandlinger foreslår hun derfor, at der afsættes 15 millioner kroner til mad til ældre på plejecentre.
Penge, der blandt andet kan bruges på at lave små køkkener, anretterkøkkener på afdelingerne eller aktiviteter hvor de ældre er med til at bage eller lave mad.
Madchef forsvarer julemiddag: Ikke al mad ser lige godt ud
Men Socialdemokratiet frygter, at de ældre kommer til at betale en del af gildet.
- Det dur jo ikke, hvis gode intentioner på regeringens finanslov ender med øget brugerbetaling ad bagvejen ude hos de ældre, lyder det fra Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag.
- Jeg har brug for, at ministeren garanterer, at forslaget ikke kommer til at betyde øget brugerbetaling for de ældre. Det er de allersvageste ældre, der sidder på plejecentre, og det er typisk dem, der har høje huslejer i forvejen, siger ordføreren, der har indkaldt Sophie Løhde i samråd.
Karen Thisted skammer sig: Jeg vil ikke være borger i sådan et land
Hvem får regningen?
Ældre Sagen deler Socialdemokratiets bekymring, fordi landets 98 kommuner frem mod 2020 via effektiviseringer skal aflevere 500 millioner kroner årligt til statskassen.
Det har fået de økonomisk trængte kommuner til i stigende grad at sende udgifter til plejeudstyr, inventar, service og hjælpemidler videre til beboerne på plejehjem.
Og listen over udgifter er ganske omfattende, viser en rundspørge til almene boligselskaber, som fagbladet Boligen har foretaget.
- Der er ingen tvivl om, at denne udvikling får huslejerne på plejehjemmene til at stige. I forvejen er det sådan, at mange ældre ikke har råd til at flytte ind i nyopførte plejehjem, fordi de ikke har nogen nævneværdig pensionsopsparing, påpeger chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler i artiklen.
Det siger loven
Der er ingen faste regler for, hvem der skal betale hvilke udgifter til inventar i pleje- og demensboliger. Ifølge reglerne kan både kommunen og boligselskaberne hæfte for udgifterne.
Vælger kommunerne at sende regningen videre til boligselskaberne, er det dog beboerne på plejecentrene, der ender med en ekstra udskrivning.
Og det er netop det, Socialdemokratiet vil have en garanti på, ikke opstår.
- Jeg synes, det er rigtig fint, at man får maden ud til de ældre, hvor man kan dufte den, og hvor man kan være med til at anrette den. Det, tror jeg, har enorm stor betydning for livskvaliteten, siger Astrid Krag og fortsætter:
- Men hvis anretter-køkkenerne betyder, at de ældre oven i købet skal til at betale for service, fade, skåle, inventar osv., så er det jo en gave, der kommer med en regning, og det er jo en dårlig gave.
- Det, der gør mig bekymret, er den kritik, som blandt andet Ældresagen har rejst. I dag ser vi, at de ældre skal betale mere oven i huslejen, som i forvejen er dyr, når der skal købes ind til fællesarealerne, lyder det fra Astrid Krag.
Regering vil give ældre klippekort til pleje
Ekstra Bladet har spurgt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, om hun kan garantere, at de ældre ikke kommer til at stå med håret i postkassen og en ekstra regning i hånden, hvis anretterkøkkenerne bliver en realitet.
- Det siger sig selv, at når vi foreslår, at der skal sættes 15 millioner kroner af til nye initiativer, der kan styrke madoplevelsen og den gode ernæring for de ældre på plejehjem, så er det ikke meningen, at beboerne selv skal betale for initiativerne, svarer Sophie Løhde i en mail til Ekstra Bladet.
Dorthe laver værdig mad til de ældre: Jeg betragter dem som min familie
