Oprøret breder sig: Gå af, Løkke!

Hos Venstre i Region Midtjylland er indstillingen, at Lars Løkke og Kristian Jensen skal gå af. Flere andre steder i landet er meldingen den samme

'Det vilde Venstre' - Henrik Qvortrup udlægger partiets kaos-situation. Video: Lasse Mehrfeld Brøndal

Oprøret mod Venstres formand og næstformand, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, vokser yderligere og spreder sig med lynets hast.

I en af de helt centrale Venstre-bastioner - Midtjylland - melder man sig nu også i koret, der kræver Løkkes og Jensens afgang.

En kreds under den regionale bestyrelse er kommet frem til en indstilling, der går på, at det er uholdbart med det nuværende lederskab af partiet. Indstillingen vil blive givet videre på et møde mandag i Venstre i Region Midtjylland, hvor det endeligt gives til kende, hvorvidt ledelsen af partiet bør udskiftes.

Det oplyser flere kilder til Ekstra Bladet, der er af den klare overbevisning, at indstillingen vil blive tilsluttet og fulgt af den samlede regionsbestyrelse.

Venstres bestyrelsesformand i Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, ønsker ikke at kommentere sagen.

'Sådanne ting udtaler jeg mig om internt og ikke til EB,' skriver han i en sms.

Søren Gade er blandt dem, der nu vil af med Lars Løkke Rasmussen. Foto: René Schütze Dansk politik - 21. aug. 2019 - kl. 21:02 Gamle venner vil af med Løkke

Flere i rækken
Venstre i Region Hovedstaden har allerede afholdt møde om dennes syn på partiledelsen. Ifølge Politiken var den dominerende holdning, at Kristian Jensen skal væk som næstformand, og at man er villig til lade formand Lars Løkke Rasmussen gå samme vej, hvis det vil blive nødvendigt at indgå sådan et kompromis med de jyske hovedbestyrelsesmedlemmer.

Desuden har der været afholdt møde i Region Nordjylland. Også her er der ifølge Ekstra Bladets oplysninger stemning for, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen begge skal udskiftes.

Desuden er møder om det samme emne på programmet i Region Syd i aften og i Region Sjælland næste uge.

Mødeaktiviteten V-baglandet danner optakt til møderne i Venstres forretningsudvalg og hovedbestyrelse, som løber af stablen 30.-31. august. Her vil den fremtidige udformning af Venstres ledelse være på dagsordenen.

Dansk politik - 22. aug. 2019 - kl. 20:34 Venstres bagland er bekymret over Lars Løkke og Kristian Jensen

Tager mod til sig
Ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator Henrik Qvortrup trækker det for alvor op til et endeligt opgør mod Lars Løkke og Kristian Jensen.

- Det er helt tydeligt, at Venstre-baglandet er ved at tage mod til sig og gøre det, som de længe har haft lyst til, men ikke har turdet - nemlig at kræve ledelsens afgang.

- Lige nu knytter spændingen sig allermest til, om Løkke selv ser skriften på væggen, eller om det bliver et grimt opgør, der kulminerer ved partiets landsmøde i november.

På spring
Ifølge Ekstra Bladets kilder står flere folketingsmedlemmer desuden på spring til at bede om Løkkes og Jensens afgang, hvis møderne i de regionale bestyrelser fører til et udvidet krav om, at 'formandskabet' bør pakke deres tøj og gå.

Men blandt Venstres folketingsmedlemmer er der en bekymring for, hvilken taktik 'overleveren' Lars Løkke Rasmussen vil lægge for at blive siddende.

Frygten er, at Løkke ikke frivilligt vil trække sig før landsmødet i november. Og da slet ikke hvis Jakob Ellemann-Jensen, som flere ønsker som formandskandidat, ikke vil stille op til kampvalg.

Indtil videre har Ellemann klappet helt i om formandsambitionerne.

598 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere