Orlovs-finte: Sådan malker Venstre-løve statskassen

Jakob Engel-Schmidt, der sidste år blev afsløret som narko-bilist, optjener eftervederlag fra Folketinget, mens han jobber den som direktør og lobbyist i det private

Ekstra Bladets journalist James Kristoffer Miles udlægger her sagen. Engel-Schmidts vederlag. Producer: Kristian Hansen

Alt imens Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt har været på orlov fra Folketinget for at arbejde som først direktør og nu lobbyist, er han på snedig vis sikret retten til at beholde sin fede folketingsløn i op til 19 måneder efter valget.

Det har han, fordi han på intet tidspunkt har nedlagt sit mandat, men i stedet malket Folketingets guldrandede orlovsordning.

På den måde har den tidligere fremadstormende Venstre-løve formået at optjene én måneds folketingsløn i såkaldt eftervederlag, for hver to måneder han er på orlov.

Super favorabelt
Ekstra Bladet kan nemlig fortælle, at Folketingets regler for eftervederlag er så favorabelt skruet sammen for politikerne, at selv såkaldt privat orlov - som kan anvendes, mens politikeren arbejder og tjener penge i det private eller offentlige - udløser ret til eftervederlag.

Dermed vil Jakob Engel-Schmidt optjene retten til at beholde sin folketingsløn på 55.000 kroner om måneden i op til 19 måneder efter næste valg.

Ovenikøbet bliver de første 139.000 kroner, han tjener i sit lobbyist-job, ikke modregnet i eftervederlaget.

Frem til valget
Jakob Engel-Schmidt indtog Folketinget 3. marts 2016, da han kom ind som suppleant for Morten Løkkegaard, der røg til Bruxelles.

Halvandet år senere 1. oktober 2017 droppede han igen folkestyret for at blive erhvervsskole-direktør. Men han nedlagde behændigt ikke sit mandat. Han tog i stedet privat orlov og fortsatte dermed optjeningen af eftervederlag i sin direktørstol.

Da han i maj 2018 overgik til lønnet sygeorlov fra Folketinget, skete det i kølvandet på Ekstra Bladets afsløring af hans narkokørsel.

I denne uge er Engel-Schmidt gået tilbage til den private orlov, efter han er blevet ansat som lobbyist hos firmaet Rud Pedersen. Dermed optjener han eftervederlaget hele vejen frem til valgdatoen.

Dermed vil han formentlig have været væk fra Borgen i mere end halvdelen af sin medlemsperiode i Folketinget, når hans politiske karriere slutter i denne omgang.

Af denne periode har han i skrivende stund været privatansat i samlet fire måneder, mens han samtidig har optjent eftervederlag. En periode, der kan stige til knap otte måneder, hvis Lars Løkke Rasmussen trækker valgudskrivelsen til sidste udkald.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Overblik over sagens forløb

1

3. marts 2016

Jakob Engel-Schmidt indtræder i Folketinget som suppleant for partifællen Morten Løkkegaard, der skulle til EU.

Foto: Gregers Tycho

2

5. oktober 2017

Kort tid efter, at Ekstra Bladet har kontaktet Jakob Engel-Schmidt om en mulig narkosag, melder Venstre ud, at han forlader Folketinget for i stedet at blive direktør på Niels Brock. Engel-Schmidt tager privat orlov med fuld optjening af eftervederlag.

Foto: Olivia Loftlund

3

7. februar 2018

Ekstra Bladet afslører, at Jakob Engel-Schmidt er blevet knaldet for kørsel med kokain i blodet, samt at han har forsøgt at dække over sagen. Han fortsætter på orlov fra Folketinget uden løn, men med optjening af eftervederlag.

4

29. maj 2018

Jakob Engel-Schmidt anmoder Folketinget om, at hans orlov bliver ændret til lønnet sygeorlov med fuld optjening af eftervederlag. Der er ingen bemærkninger i salen til ændringen.

5

19. december 2018

I et interview med Ekstra Bladet siger Jakob Engel-Schmidt, at han er klar igen. - Jeg melder mig simpelt hen tilbage i samfundet, hvor jeg håber, jeg stadig kan bruges.
Engel-Schmidt fortsætter dog på lønnet sygeorlov.

Foto: Tariq Mikkel Khan


 

6

26. februar 2019

Først i denne uge anmoder Jakob Engel-Schmidt om, at han får ændret sin orlov fra lønnet sygeorlov til ulønnet orlov af andre årsager. Optjeningen af fuldt eftervederlag foregår dog stadig, selvom han har fået nyt job hos Rud Pedersen, som det kom frem ved samme lejlighed. Ingen i Folketinget har bemærkninger til orlovsændringen.

Foto: Thomas Lekfeldt

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Det er grådigt

Almindelige danskere kan kigge i vejviseren efter så lukrative og fordelagtige orlovsordninger, som dem Jakob Engel-Schmidt vrider til sidste dråbe.

Det fastslår Merete Hornecker, der er formand for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, der kæmper for værdig behandling af syge og nedslidte danskere.

– Hvis man bliver sygemeldt som eksempelvis lærer eller sygeplejerske, så skal man jo typisk stå til rådighed for jobcentret, fordi man skal til afklaring. Man skal stå til rådighed for det system, som sådan en som ham selv har været med til at beslutte, påpeger hun.

– I den her situation lyder det som om, at loven ikke er lige for alle. Han blive friholdt for de ting, som såkaldt almindelige mennesker, der bliver sygemeldt, bliver udsat for.

– Med tanke på de fine forhold han har haft, mens han er kommet sig oven på narkosagen, hvad synes du så om, at han ikke har nedlagt sit mandat og dermed optjent ret til eftervederlag?

– Jeg synes, ikke det er i orden. Men det er vel som i andre sager, hvor folk bliver afskediget, så tager de med sig, hvad de kan, når de bliver afskediget.

– Det er desværre grådighed i nogle sammenhænge, der bestemmer, hvordan folk vælger. Det er helt urimeligt, vurderer Merete Hornecker.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Peter Skaarup kritiserer, at Jakob Engel-Schmidt har optjent eftervederlag, mens han havde orlov fra Folketinget. Foto: Jakob Jørgensen
Peter Skaarup kritiserer, at Jakob Engel-Schmidt har optjent eftervederlag, mens han havde orlov fra Folketinget. Foto: Jakob Jørgensen
 

Det skal laves om

Flere partier kritiserer nu, at Jakob Engel-Schmidt kan optjene dobbeltløn fra Folketinget, mens han arbejder i det private.

– Det, mener jeg, er forkert. Det er bare endnu et eksempel på, at politikernes regler er anderledes end for andre danskere, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

– Det skal ikke være sådan, at man kan tjene eftervederlag, når man ikke udfører sit arbejde som folkevalgt politiker. Det vil vi gerne være med til at lave om. Og der må være så gode opsigelsesmuligheder både som lobbyist og på Niels Brock, at man ikke skal bruge Folketinget som sikkerhedsnet, lyder det fra gruppeformanden.

Også Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, kritiserer politikernes favorable regler.

– Man bør ikke kunne optjene eftervederlag mens man bestrider et andet job. Det burde være åbenlyst, siger Pelle Dragsted.

– Det er endnu et eksempel på, at der ikke er ryddet op i politikernes privilegier. Jeg vil opfordre vores medlem af Præsidiet til at rejse sagen der, og hvis de ikke handler, så vil vi stille forslag i Folketinget, der lukker hullet. Det er jo i sidste ende danskernes penge, vi taler om.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Engel-Schmidt: Jeg vil stå på bar bund

Jakob Engel-Schmidt betragter sit eftervederlag fra Folketinget som et sikkerhedsnet i tilfælde af, at han får et tilbagefald oven på den stressreaktion, der ramte ham efter nyheden om hans kokain-kørsel kom frem.

Af samme grund har han ikke nedlagt sit mandat, skriver han til i en skriftlig kommentar.

’Jeg har været sygemeldt og er nu raskmeldt. Det regner jeg med at blive ved med at være. Men ved stresssygdomme er der risiko for tilbagefald, så havde jeg nedlagt mit mandat, ville jeg stå på bar bund, hvis sygdommen skulle vende tilbage. Det hverken regner eller forventer jeg vil ske. Og så længe jeg tjener mine egne penge, bliver eftervederlaget modregnet.’

Jakob Engel-Schmidt forklarer derudover, at der er en god forklaring på, hvorfor han ikke ændrede sin orlov fra lønnet sygeorlov til orlov af andre årsager, da han i Ekstra Bladet sagde, han var frisk igen i december:

’Jeg laver interviewet i midten af december, fordi jeg kan mærke, at jeg er ved at blive klar. Men det sker ikke fra den ene dag til den anden for mit vedkommende.’

Ekstra Bladet har desuden forelagt Jakob Engel-Schmidt kritikken af, at han ikke har nedlagt sit mandag og dermed scoret eftervederlag. Men han har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Fakta: Politikernes eftervederlag

Når en politiker stopper i Folketinget efter et valg, har den pågældende ret til det såkaldte eftervederlag.

Dette betyder, at man fortsætter med at modtage lønnen fra Folketinget i det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget.

Folketingslønnen lyder på godt 55.000 kroner om måneden.

Eftervederlaget ydes mindst i seks måneder og højst i 24 måneder efter, at den pågældende er færdig på Borgen.

Eventuelle lønindtægter modregnes eftervederlaget. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 139.446 kr. i de første 12 måneder. Dermed kan politikerne i den periode modtage en dobbeltindtægt.

Selvom et folketingsmedlem går på orlov, optjener vedkommende stadigvæk retten til eftervederlag.

Dette gælder alle former for orlov, både under sygdom, men også 'privat orlov', som bunder i andre årsager.

Retten til eftervederlag bortfalder dog, hvis orlovsperioden for privat orlov overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. Dette er ikke tilfældet for Jakob Engel-Schmidt.

Kilder: Retsinformation og Folketinget

585 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere