Annonce:
Annonce:

Otte ministre i isolation efter coronaudbrud på Christiansborg

Tirsdag har flere ministre meddelt, at de har været til møde med coronasmittet person og derfor skal testes

Dagens spørgetime med statsministeren er aflyst på grund af corona. Formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen i en næsten tom Folketingssal på Christiansborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dagens spørgetime med statsministeren er aflyst på grund af corona. Formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen i en næsten tom Folketingssal på Christiansborg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

I alt otte ministre fra S-regeringen har valgt at isolere sig, og flere af dem venter nu svar på en test for coronavirus.

Fem af ministrene skriver tirsdag på sociale medier, at de holder sig hjemme, fordi de har deltaget i et møde med en person, der er smittet med coronavirus. De har ikke selv nogen symptomer.

Det drejer sig om beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, miljøminister Lea Wermelin samt Mogens Jensen, der blandt andet er fødevareminister.

Derudover skrev justitsminister Nick Hækkerup (S) mandag på Facebook, at han har symptomer på coronavirus og er blevet testet. Resultatet af testen er endnu ikke offentliggjort.

Annonce:

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har været til møde med justitsministeren, og derfor har han også valgt at blive hjemme, indtil Nick Hækkerup har fået svar på sin test.

Med samme begrundelse er tirsdagens spørgetime blevet aflyst efter anmodning fra statsminister Mette Frederiksen (S). Hun har også siddet i møde med Nick Hækkerup.

Det er uklart, om Mette Frederiksen også arbejder hjemmefra.

Også finansminister Nicolai Wammen (S) venter svar på en coronatest, efter at have holdt møde med Nick Hækkerup.

S-folketingsmedlemmet Kasper Sand Kjær har sat sig selv i hjemmekarantæne, efter at han har været i kontakt med en smittet person.

I alt er fire medlemmer af Folketinget blevet konstateret smittet inden for det seneste døgn.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, meddelte mandag, at han er blevet testet positiv for coronavirus.

Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt, meddelte tidligere tirsdag, at han mandag aften blev indlagt på Odense Universitetshospital.

Annonce:

Den tidligere minister har fået konstateret coronavirus, og oven i det er en lungebetændelse stødt til. Lars Christian Lilleholt modtager derfor medicinsk behandling.

To fra de konservatives folketingsgruppe er ligeledes konstateret smittet det seneste døgn. Yderligere en meldte sig smittet fredag.

Formand Søren Pape Poulsen er den første partiformand, der er blevet testet positiv for coronavirus.

Partifællen Egil Hulgaard meddelte allerede mandag, at han var blevet testet positiv.

Egil Hulgaard vikarierer i øjeblikket i Folketinget for partifællen Mette Abildgaard, der er på barsel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

OVERBLIK: Corona rammer Folketinget og sender ministre hjem

En række ministre afventer testsvar, mens en række folketingspolitikere har meddelt, at de er testet positiv for corona.

I det seneste døgn har flere politikere meldt sig på banen.

Her er et overblik med status:

* Justitsminister Nick Hækkerup (S): Testet positiv. Har symptomer i form af hoste og feber.

* Statsminister Mette Frederiksen (S): Har deltaget i møde med justitsministeren, der har symptomer, og er derfor ikke mødt op i Folketinget tirsdag.

* Udenrigsminister Jeppe Kofod (S): Har ikke symptomer, arbejder hjemme og afventer testsvar. Har ligeledes deltaget i møde med justitsministeren.

* Finansminister Nicolai Wammen (S): Har ikke symptomer, men arbejder hjemme og afventer testsvar. Har deltaget i møde med justitsministeren.

* Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Miljøminister Lea Wermelin (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Kulturordfører Kasper Sand Kjær (S): Afventer testsvar efter møde med person, der er testet positiv. Ingen symptomer.

* Retsordfører Jeppe Bruus (S): Testet positiv.

* Retsordfører Karina Lorentzen (SF): Afventer testsvar efter at have været i nærkontakt med Jeppe Bruus.

* Gruppeformand Peter Skaarup (DF): Er blevet testet for covid-19 efter at have været i nærkontakt med Jeppe Bruus. Er testet negativ.

* Retsordfører Naser Khader (K): Afventer testsvar.

* Forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V): Indlagt med coronavirus og lungebetændelse. Er efter eget udsagn 'noget syg' og behandles med blandt andet Remdesivir.

* Udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede (V): Er blevet testet positiv. Han er symptomfri og fik svaret, da han sad i TV2's studie i forbindelse med det amerikanske valg.

* Partileder Søren Pape Poulsen (K): Er som den første partileder blevet konstateret smittet.

* Miljøordfører Egil Hulgaard (K): Testet positiv.

* Forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K): Meddelte allerede fredag i sidste uge, at han var testet positiv.

Kilder: Ritzau, Facebook, TV2 og Twitter.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: