OVERBLIK efter nattens aftale: Her er status på forhandlingerne

En aftale for samtlige faggrupper i regionerne er på plads. På det statslige område forhandles der fortsat

Forligsmand Mette Christensen. Foto: Jens Nørgaard/Ritzau Scanpix
Forligsmand Mette Christensen. Foto: Jens Nørgaard/Ritzau Scanpix

Der skal forhandles nye aftaler på plads for i omegnen af 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløb 1. april.

Parternes egne forsøg på selv at forhandle sig frem til nye overenskomster for de ansatte i både stat, regioner og kommuner brød sammen i slutningen af februar.

Derefter har det været op til forligsmand Mette Christensen at søge at få parterne frem til et forlig.

Sidste frist for at indgå en aftale i Forligsinstitutionen er 1. maj. Hvis ikke det lykkes, bryder en storkonflikt løs. Den vil lamme store dele af den offentlige sektor.

SE STATUS HER:

Regionerne:

Der er ad to omgange indgået en aftale med samtlige 120.000 ansatte i regionerne.

Onsdag lavede fagforbund under LO et forlig med Danske Regioner, og natten til lørdag har forbund under FTF og Akademikernes Centralorganisation også lavet en aftale.

Lønrammen er aftalt til 8,1 procent.

Desuden har parterne fundet en løsning på en af de store knaster, den betalte spisepause.

Grete Christensen er  formanden for Dansk Sygeplejeråd og topforhandler for de ansatte i regionerne. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Dansk politik - 28. apr. 2018 - kl. 03:17 Ny aftale på plads i nat: - Det er en stor glæde

Kommunerne:

Alle parterne på det kommunale område blev fredag ved middagstid enige om en aftale. Den indeholder en lønramme på 8,1 procent.

Foto: Ritzau Scanpix Dansk politik - 27. apr. 2018 - kl. 13:33 Efter stort forlig: Så meget mere kan du tjene

Den indebærer desuden en pulje på 500 millioner kroner målrettet sosu'er og sygeplejersker, som skal medvirke til at løse rekrutteringsudfordringer i kommunerne. Derudover er der afsat 85 millioner kroner til en ligelønspulje.

Desuden indeholder den en sikring af den betalte spisepause for alle grupper.

Lærernes arbejdstid har været den helt store knast, og forliget indeholder ikke en aftale om lærernes arbejdstid. I stedet er man blevet enige om, at en endelig aftale om arbejdstider for lærere og undervisere skal være på plads inden 2021. En uvildig undersøgelseskommission nedsættes.

Topforhandlerne for 500.000 kommunalt ansatte blev lørdag  enige om en aftale, men lærerne må vente en periode endnu for at få en ny arbejdstidsaftale. Foto: Jan Sommer Dansk politik - 27. apr. 2018 - kl. 15:26 Syltekrukke: Lærerne har IKKE fået ny arbejdstidsaftale

Staten:

Forhandlerne fra det statslige område ankom til Forligsinstitutionen fredag morgen. Natten til lørdag forhandler de fortsat.

På statens område er det især sikring af den betalte spisepause, der har været den helt store knast i forhandlingerne.

6 kommentarer
Vis kommentarer