Overblik i Britta-sagen: Sigtede, millioner og ansvar

Der er kommet mange informationer frem i den store svindelsag fra Socialstyrelsen fredag. Få overblikket her

Fredag var der pressemøde i Britta-sagen. Se med her.

Socialministeriet har offentliggjort to undersøgelser om svindelsagen i Socialstyrelsen, hvor Britta Nielsen er hovedmistænkt.

Den ene undersøgelse - der er lavet i samarbejde med Kammeradvokaten, har skullet belyse, om der kan placeres et juridisk ansvar.

Den anden undersøgelse har skullet klarlægge, hvad der er sket, og hvordan det er foregået.

- Sagens hovedperson, 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen, var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018.

- Hun er sigtet for at have svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsens satspuljemidler til egne konti.

- Socialministeriet vurderer nu, at der har været misbrug af midler på 120,6 millioner kroner. Det er sandsynligt, at svindlen er større. 

- Størstedelen af udbetalingerne er sket ved, at der er oprettet fiktive projekter og foreninger, som har fået overført penge. 

- Undersøgelsen dækker perioden 1977-2018, hvor Britta Nielsen var ansat i Socialstyrelsen. Der er konstateret forhold tilbage til 1993, mens der årene før ikke er fundet noget. 

- Data har dog været af dårlig kvalitet i perioden 1977-1993, og det kan derfor ikke udelukkes, at der også er blevet udbetalt uberettigede penge i de år.

Britta Nielsen. Foto: Phill Magakoe, Ritzau Scanpix Politik - 1. mar. 2019 - kl. 11:00 Beløbet stiger: Så omfattende var Brittas svindel

- Britta Nielsen havde 66 konti i ni pengeinstitutter. Der er fundet kontoudtog for 37 af de 66 konti.

-  Den væsentligste årsag til, at misbruget kunne lade sig gøre, er, at Britta Nielsen både kunne ændre kontonumre for betalinger og lade pengene blive udbetalt. Det skyldes, at de funktioner ikke var opdelt i tilskudssystemet TAS. 

- Britta Nielsen har haft dyb indsigt i systemerne og har derfor angiveligt kunne skjule de meget omfattende overførsler.

- Det har ikke været muligt at placere et ansvar for, at svindlen ikke blev opdaget. I perioden 2000-2015 har der ikke været nok oplysninger til at kunne sige, om nogen skulle have opdaget det, vurderer Kammeradvokaten.

- 30. oktober blev Britta Nielsens 38-årige søn anholdt i Johannesburgs internationale lufthavn i Sydafrika. Han er sigtet for groft hæleri til 3,6 millioner kroner.

- 5. november blev Britta Nielsen anholdt i en lejlighed i Johannesburg. Hun rejste efterfølgende frivilligt hjem til Danmark.

- 10. november blev mor og søn varetægtsfængslet frem til 4. december i København. Siden er fængslingen blevet forlænget flere gange.

Det foreløbige konkursbo efter Britta Nielsen er gjort op til knap fem mio. kr. Dermed mangler der stadig mange af svindelmillionerne fra Socialstyrelsen. Foto: Ole Steen Dansk politik - 1. mar. 2019 - kl. 14:43 Bagmandspolitiet tæt på at lukke Britta-efterforskning

- Britta Nielsens to døtre er ligesom sønnen sigtet for groft hæleri ved at have brugt af de penge, som deres mor angiveligt har svindlet sig til. Politi og anklagemyndighed har dog ikke krævet døtrene varetægtsfængslet.

- 29. januar kom det frem, at Britta Nielsens svigersøn også er sigtet i sagen. Han er sigtet for groft hæleri.

Kilder: Børne- og Socialministeriet, PWC og Kammeradvokaten.

Britta Nielsen i retten i Sydafrika. Foto: Ole Steen Dansk politik - 1. mar. 2019 - kl. 14:37 Britta betalte millioner tilbage

LIVE