OVERBLIK: Mistillidsvotum kan blive Folketingets første

I praksis har Folketinget aldrig udtalt mistillid til en minister. Eva Kjer Hansen (V) kan blive den første

Eva Kjer Hansen. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)
Eva Kjer Hansen. (Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto)

Rød blok har torsdag formelt fremsat et forslag om mistillidsvotum til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) efter kritik af beregninger i landbrugspakken.

  • De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har fortsat mistillid til ministeren og vil stemme ja til mistillidsvotum i folketingssalen, hvis det kommer så langt.
     
  • Det er Grundlovens paragraf 15, der fastslår, at "ingen minister kan blive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham".
     
  • Folketinget har aldrig i praksis stemt om et mistillidsvotum, fordi ministeren enten selv har valgt at gå af inden afstemningen, eller også har statsministeren udskrevet valg.
     
  • Hvis ikke Eva Kjer Hansen trækker sig som minister inden onsdag, skal Folketinget stemme om rød bloks mistillidsvotum til hende.
     
  • Når der fremsættes forslag om mistillidsvotum, skal det behandles som led i en hasteforespørgselsdebat i folketingssalen.
     
  • Inden da skal Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), have godkendt en anmodning om en sådan debat fra en bredere kreds af partier.
     
  • Hvis Folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg. Den siddende regering fortsætter dog, indtil der er fundet en ny. Men ministrene må kun tage sig af praktiske ting, der er nødvendige for den offentlige forvaltning.

Kilde: Folketinget.dk.

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere