OVERBLIK: Niels Helveg Petersen var et fyrtårn

Natten til lørdag sov den tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen ind efter længere tids kræftsygdom

Niels Helveg Petersen sammen med Poul Schlüter i september 1987. (Mik Eskestad/Polfoto)
Niels Helveg Petersen sammen med Poul Schlüter i september 1987. (Mik Eskestad/Polfoto)

Tidligere udenrigsminister og leder for De Radikale Niels Helveg Petersen er død. Han blev 78 år.

Se også: Niels Helveg Petersen er død

Efter længere tids kræftsygdom sov han ind natten til lørdag.

Kollegerne betragter ham som et fyrtårn i dansk politik. Her er, hvad de siger om ham:

* Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister, i skriftlig kommentar til Ritzau:

- Danmark har med Niels Helveg Petersens død mistet en politiker og personlighed, som alle havde den dybeste respekt for på tværs af holdninger og partiskel.

* Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister for Socialdemokratiet, i skriftlig kommentar til Ritzau:

- For nogle er det politiske virke en tilfældighed for andre en naturlig konsekvens af ungdomslivets opdagelse af, at der er en verden, der er større end en selv. For Niels Helveg var politik et kald.

* Morten Østergaard, De Radikales leder, på Twitter:

- Niels Helveg Petersens død fylder mig med sorg. Minderne om hans liv med smil og respekt. Æret være hans minde.

Se også: Morten Østergaard: Niels Helveg var min læremester

* Margrethe Vestager, tidligere leder for De Radikale, på Twitter:

- Niels Helveg Petersen er død. Han ændrede Danmark, levede livet fuldt - en kæmpe med humor, varme, analytisk sans. Hvor vi dog vil savne dig.

* Uffe Ellemann-Jensen, tidligere Venstre-formand, til Ritzau:

- Det gør mig meget trist, for jeg har kendt ham i over 50 år. Lige fra han var ung nyvalgt folketingsmedlem. Jeg satte meget stor pris på ham. Han var meget munter og meget venlig. Og han kunne få alle til at grine.

* Mogens Lykketoft, tidligere S-formand, til Ritzau:

- Det gør mig meget ondt. Han var en god gammel kollega både i Folketinget og i regeringssamarbejdet, som jeg har haft meget glæde af at snakke med og arbejde sammen med i årenes løb.

* Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti, på Twitter:

- Trist nyhed. Niels Helveg Petersen var en kollega, jeg respekterede højt. Tankerne går til familien.

* Sofie Carsten Nielsen, næstformand for De Radikales folketingsgruppe, på Twitter:

- Niels Helveg er død. Han var et fyrtårn af ro, vid og underspillet humor. Tak for alt. Hvil i fred. Og husk at leve. Det gjorde Niels.

Se også: Lune Helveg jokede med sin sygdom til det sidste

* Holger K. Nielsen (SF), tidligere udenrigsminister, på Twitter:

- Niels Helveg, det politiske kompromis' mester, er død. Altid saglig, men også fuld af humor. En stor politiker er gået væk.

* Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører, på Twitter:

- Én af de store er ikke mere. Tak for din indsats for Danmark og for et par dejlige og dygtige drenge! Æret være Niels Helveg Petersens minde.

* Pia Olsen Dyhr, formand for SF, på Twitter:

- Niels Helveg er død, så trist. Mine varme tanker til hele hans familie.

Se også: Berørt Jelved om Niels Helveg Petersens død: Det kom som et chok

* Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, på Twitter:

- Niels Helveg Petersen er død. Niels vil blive husket som en stor politiker med humor, engagement, udsyn og indsigt.

* Naser Khader, folketingsmedlem for De Konservative og tidligere folketingsmedlem for De Radikale, på Twitter:

- Hvor trist. Alt for tidligt. Han var en af årsagerne til, at jeg i 1983 meldte mig ind i R. Æret være hans minde.

* Uffe Elbæk, Alternativets leder og tidligere folketingsmedlem for De Radikale, på Twitter:

- Niels Helveg Petersen er død. Det gør mig oprigtigt ked af det. Han var et parlamentarisk fyrtårn. I sin helt egen klasse. Den bedste klasse.

Se også: Helveg i billeder

* Kristian Jensen, finansminister og næstformand for Venstre, på Twitter:

- Jeg er ked af at høre om Niels Helveg Petersens dødsfald. Han var en dygtig politiker, en god kollega og en stor inspirationskilde.

* Brian Mikkelsen (K), erhvervsminister, på Twitter:

- Ære være dit minde Niels Helveg Petersen. Du var i sandhed en stor politiker og dygtig ambassadør for Danmark.

* Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative og justitsminister, på Twitter:

- En af de helt store i dansk politik er gået bort. Æret være Niels Helveg Petersens minde.

* Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister samt tidligere folketingsmedlem for De Radikale, på Twitter:

- Niels Helvegs død rammer hårdt. En inspirator i min ungdom. En klog kollega i den radikale gruppe. En kæmpe i dansk politik er ikke mere.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere