Overblik: Sådan endte Messerschmidt i fedtefadet

En række skandaler fra Morten Messerschmidts pengetanke Meld og Feld har skabt store problemer for DF'eren. Få overblikket over de centrale sager 

Hvad er op og ned i Meld- og Feld-sagen, og hvad sker der nu? Journalist Per Mathiessen giver et overblik.

EU's antisvindelenhed Olaf har fældet dom over skandalerne i Morten Messerschmidts fonde Meld og Feld. Og det er en hård en af slagsen.

Ifølge Olaf har medlemmer af Meld og Feld direkte benyttet pengetankene til at 'opnå ulovlige gevinster til dem selv eller til andre til skade for Europa-Parlamentets økonomiske interesser'. Messerschmidt fungerede som præsident i Meld og Feld.

Sagen er nu overdraget til det danske bagmandspoliti, som nu skal vurdere, om der skal tages retslige skridt.

Det var Ekstra Bladet, som afslørede Messerschmidts EU-skandaler. Et efter et væltede skeletterne simpelthen ud af skabet.

Her kan du få et overblik over de centrale sager, der har fået DF-profilen i fedtefadet.

Disse afsløringer fik svindelmistanken til at eksplodere

 

DF's sommergruppemøder blev betalt af EU

DF-toppen på sejltur med Aventura på sommergruppemødets anden dag i august 2014. EU-kassen betaler, fordi Morten Messerschmidt har oplyst Europa-Parlamentet, at han holder en Meld-konference i Danmark præcis denne dag.

Læs mere her: Skandale-fond forvandler DF-toppens sommerophold til EU-konference

Foto: Facebook

 

Messerschmidts fond betalte privat kæresterejse for V-minister

Meld-formand, Morten Messerschmidt inviterede sin Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig. Tidligere skatte- og forsvarsminister Peter Christensens rejse blev opført som et officielt arrangement i vennen Morten Messerschmidts skandalefond Meld.

Læs mere her: Ny afsløring: Messerschmidt inviterede Venstre-ven og hans kæreste til Frankrig

Foto: Jens Dresling/Anthon Unger

 

Gyldent håndtryk: Malkede skandalefonde for 3,2 millioner

Året hvor kassen blev tømt: Ansat i omstridte Meld og Feld fik ikke bare et gyldent håndtryk, men også 'bonuser' og ekstra 'honorarer' oven i sin i forvejen høje løn.

Læs mere her: Årsløn som en statsminister var ikke nok

Foto: Privat/Jens Dresling

 

Opfandt EU-konference i København

Messerschmidts fup-nummer: Selv ikke hovedtaleren - tidligere minister Ole Birk Olesen (LA) - vidste, at han talte på en 'Meld-konference'.

Læs mere her: Ole Birk havde aldrig hørt om Meld

Foto: Jens Dresling/Joachim Adrian/Rasmus Flindt Pedersen

 

Kuglepenne for en halv million er pist væk

Skandalefonden Meld har købt kuglepenne for en halv million kroner. Ingen har imidlertid set en eneste af de 70.000 skriveredskaber.

Minder om Farum: Kuglepenne for en halv million er pist væk

 

Messerschmidts kæmpe-ordre endte hos 'god ven'

Privat sangkammerat skulle lave reklamekampagne for 469.000 kroner bestilt og betalt af skandalefonden Meld.

K-politiker fik halv million i EU-penge med hjælp fra sangkammeraten Messerschmidt

Privatfoto

198 kommentarer
Vis kommentarer