OVERSIGT: Sådan skal nye kampfly finansieres

Regeringen fremlagde her til formiddag deres ønske om indkøb af 27 F-35 Joint Strike Fighter-fly

Hør flykender og redaktør på nytkampfly.dk Andreas Krog fortælle om de nye kampfly her

Klokken 10 her til formiddag bekræftede Lars Løkke Rasmussen de rygter, der det seneste døgns tid har verseret i de danske medier - nemlig at F-35 Joint Strike Fighter var regeringens favorit som Danmarks kommende kampfly.

Nu skal der forhandles med forsvarsforligkredsen, som samlet skal komme frem til, om de vil følge regeringens indstilling.

Regering lægger op til indkøb af 27 F-35-fly til omkring 700 millioner kroner stykket. Det giver en samlet indkøbssum på cirka 20 milliarder kroner.

Dertil kommer drift og vedligeholdelse af flyene. Over en periode på 30 år estimerer regeringen, at der inklusiv indkøb skal bruges 56,4 milliarder kroner på flyene.

Hvert fly kan angiveligt flyve 8000 timer.

Regering ventes klokken 10 at fremlægge et ønske om, at det danske Flyvevåben fremover skal flyve i F-35-fly. (Foto: AP) Dansk politik - 12. maj. 2016 - kl. 09:29 Her er skandale-flyet, som regeringen vil bruge 20 mia. kr. på

Finansieringen af de 20 milliarder kroner til indkøbet skal ifølge regeringen findes inden for forsvarets nuværende økonomiske ramme.

  • 13 milliarder tages direkte fra forsvarets kasse i forsvarsforliget, der løber fra 2021 til 2026.
  • Omkring fem milliarder kroner findes ved effektiviseringer både i Forsvaret og i Forsvarsministeriet.
  • Cirka halvdelen af de fem milliarder kroner findes ifølge oplægget ved at gå budgetterne for Hjemmeværnet og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igennem med en tættekam.
  • Ifølge forsvarsministeren kan der derudover blandt andet blive tale om at skære på den interne rejseaktivitet.
  • Herudover skal der sælges bygninger for 400 millioner kroner.
  • Endelig låner Forsvaret en milliard kroner af sig selv fra det forsvarsforlig, der går fra 2027 og fem år frem.

På dagens pressemøde slog forsvarsminister Peter Christensen fast, at indkøbet af nye kampfly ikke må røre ved Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer. Det gør det dog alligevel. I perioden 2022 til 2024 vil Danmark ifølge planen ikke kunne deltage i internationale missioner med kampfly, da F-35-flyene her er under indfasning. Flyvevåbnets håndhævelse af dansk luftrum vil dog fortsat kunne udføres i perioden.

I finansieringsplanen er der ikke taget højde for, hvis Flyvevåbnet skal bygge om på Flyvestation Skrydstrup for at kunne operere med F-35 i stedet for F-16. Der er heller ikke sat penge af til støjsikring af nabohuse til flyvestationen.

I Norge har ombygninger og støjsikring kostet 7,7 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 6,1 milliarder danske kroner.

Se også: Støjhelvede forude: F-35 larmer dobbelt så meget som F-16

Den italienske industri-koncern Finmeccanica stod bag IC4-skandalen. Hvis Danmark vælger at købe F-35 Joint Strike Fighter vil koncernen stå bag vedligeholdelsen - og muligvis produktionen - af flyene. (Foto: Polfoto og Lockheed Martin) Samfund - 7. maj. 2016 - kl. 15:28 F-35: Dansk favoritfly vedligeholdes af IC4-fabrikant

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

 

83 kommentarer
Vis kommentarer