Paludan i læserbrev: Racismedømte bør ikke sidde i Folketinget

En ung Rasmus Paludan forfattede i 2003 et læserbrev, hvori han tager stærk afstand fra fire ungdomspolitikere, der er blevet dømt for at overtræde racismeparagraffen

I 2003 hyldede Rasmus Paludan retssystemet, efter at fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom fik en dom for overtrædelse af selvsamme paragraf. Dengang kaldte han dem 'uværdige til at sidde i Folketinget'. I april i år fik han selv en dom for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf. Hvordan det øvrige folketing bør håndtere den måske kommende kollega, har Ekstra Bladets Mads Kastrup en holdning til. Producer: Martin Lorentsen

Der var ikke meget islamofobi og indvandrerhad at spore i Rasmus Paludan i 2003 - altså to år før, han - som Ekstra Bladet skrev i går - var involveret i en ulykke, der gav ham en hjerneskade og 'ændrede hans personlighed'.

Her skrev den dengang 21-årige mand, som på daværende tidspunkt var medlem af Radikal Ungdom, i et indlæg i MetroXpress, at det var 'velfortjent', at fire ungdomspolitikere - heriblandt Morten Messerschmidt - havde modtaget en racismedom:

- Det er glædeligt, at fire medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom har fået 14 dages betinget fængsel i velfortjent straf af Østre Landsret, skriver Paludan og hylder samtidig dommen, fordi den vil danne præcedens og dermed fremadrettet vil ramme politikere, der overtræder straffelovens §266b - også kaldet racismeparagraffen.

Paradoksalt nok svarer dommen, som Paludan i 2003 mente var 'glædelig' og 'velfortjent', da også én til én med den dom, han selv modtog i april i år for overtrædelse af samme paragraf.

Rasmus Paludans indlæg fra maj 2003.
Rasmus Paludans indlæg fra maj 2003.
 

Ikke værdige til Folketinget
Endnu mere paradoksalt bliver det i indlægget, da Paludan understreger, at de fire dømte politikere i hans optik intet har at gøre i Folketinget.

- Man må nu anse de fire dømte for at være uværdige til en plads i Folketinget efter Grundlovens §30.

Grundloven §30:

Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.

Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.

Kommentarer til paragraffen:

Stk. 1. Hvis man har stemmeret, kan man også vælges ind i Folketinget. Men man må ikke være straffet for noget, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt.

I praksis bruger man straffen som rettesnor. Hvis et folketingsmedlem får en frihedsstraf, må medlemmet som regel træde ud af Folketinget. Det skete f.eks. for Fremskridtspartiets tidligere leder Mogens Glistrup. Han blev dømt skyldig i skattebedrageri og kom i fængsel. Folketinget mente derfor, at han var uværdig til at sidde i Folketinget og stemte ham ud i 1983. Da han havde afsonet sin straf, stillede han op og blev atter valgt ind i Folketinget i 1987. Og Folketinget fandt ham nu værdig.

Stk. 2. Tjenestemænd – f.eks. embedsmænd i ministerier – kan godt vælges til Folketinget. De behøver ikke regeringens tilladelse først. Denne bestemmelse er anderledes end i mange udenlandske grundlove, hvor tjenestemænd ikke kan være medlemmer af parlamentet.

Kilde: www.ft.dk

- Så vi kan sove roligt om natten nu: de bliver aldrig folketingsmedlemmer, skrev Paludan i 2003.

I går blev han selv af Økonomi- og Indenrigsministeriet godkendt til opstilling til det kommende folketingsvalg.

Helt uenig
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Paludan, men han vil ikke uddybe. I stedet henviser han til en kommentar, som han har givet til DR:

- Det var noget sludder, og jeg er helt uenig i, hvad jeg skrev dengang. Jeg kan kun forsvare mig med, at virkeligheden ikke var gået op for mig på det tidspunkt. Jeg kan også sige, at jeg er glad for, at det ikke holdt stik (at de blev erklæret uværdige, red). For Kenneth Kristensen Berth og Morten Messerschmidt er begge udmærkede mennesker, som enten sidder eller har siddet i Folketinget. Så det tager jeg fuldstændig afstand fra, siger partilederen fra Stram Kurs til DR, hvor han også understreger, at hans egen nylige dom for overtrædelse af racismeparagraffen overhovedet ikke bør have indflydelse i forhold til hans egnethed til Folketinget.

Rasmus Paludan har en mengrad og et erhvevsevnetab på 25 procent, fordi han efter en færdselsulykke er blevet hjerneskadet. Det har partilederen selv forklaret under retssager i 2014 og 2015. Foto: Mogens Flindt. Dansk politik - 6. maj. 2019 - kl. 12:44 Paludan hjerneskadet efter ulykke: Har svært ved at tolerere menneskers fejl

544 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere