Paludans one-man-show

Stram Kurs-lederen nød tiden i rampelyset, da han talte solen sort ved kongressen for højrepartiet

Rasmus Paludan inspicerer tropperne. Foto: Philip Davali
Rasmus Paludan inspicerer tropperne. Foto: Philip Davali

Almindeligvis er taletiden til politiske årsmøder begrænset for den enkelte taler.

På den måde sikres, at så mange partimedlemmer som muligt får tid til at debattere partiets politik.

Men som så meget andet er dagens orden i Stram Kurs anderledes.

Lørdagens rigskongres, der tæller omkring 80 mænd og 20 kvinder som deltagere, i Folketingets landstingssal er groft sagt en lang enetale fra partileder og stifter Rasmus Paludan.

En kort velkomst, så en længere beretning, dernæst en tale om partiets fremtid og efter frokost en gennemgang af partiets partiprogram. Altsammen ved Rasmus Paludan.

I de korte perioder, hvor talerstolen er åben for delegerede, har Rasmus Paludan sågar bemyndiget sig selv retten til - uden om dirigenterne - at komme med småbemærkninger.

- Ja, Poul han er alt 77 år gammel, lyder det fra Rasmus Paludan om en af talerne.

De få talere - som der trods alt var - havde også lugtet duften i bageriet.

Så de nøjedes med at rose Rasmus Paludan i forskellige vendinger. Kun 77-årige Poul havde et politisk spørgsmål til Paludan, hvordan skulle han dog forholde sig til sit flinke muslimske postbud? Et spørgsmål som Rasmus Paludan lod bestå ubesvaret.

Partilederen var da også ganske ærlig om rigskongressens natur. For Paludan som forklarer: Der er ingen grund til at ændre i et partiprogram, der er i hans øjne er fint, som det er. Det var her Ekstra Bladets udsendte valgte at forlade mødet.

Gamle travere
Indholdsmæssigt var der da heller ikke under solen fra Rasmus Paludan. Han buldrede mod muslimer, pressen, kommunisterne og de etablerede politiske partier. Sågar landets frivillige valgtilforordnede fik en tur.

Rasmus Paludan vil nemlig ikke udelukke, at partiet blev snydt for valg til Folketinget på grund af valgsvindel. Han fremlægger dog ingen dokumentation for påstanden. Blot at en af hans bekendte har overhørt nogle kvinder i et tog, som skulle have snakket om at smide Stram Kurs-stemmer i skraldespanden.

- Så det er ikke nogen konspirationsteori, argumenterede Paludan.

Ekstra Bladet kunne lørdag bringe en længere gennemgang af, hvordan luften på en række områder er gået af Stram Kurs. Tidligere kandidater fortæller blandt andet, hvordan partiet har udviklet sig til et 'Cirkus Rasmus'. Men den udlægning afviser Rasmus Paludan.

Rasmus Paludan i ensom protest, mens civilklædte betjente hænger ud. Imens går folk forbi uden at løfte et øjenbryn på vej ind på ellers blodrøde Christiania. Foto: Philip Davali/RitzauScanpix Dansk politik - 23. nov. 2019 - kl. 06:40 Paludans nedtur

Han anser Stram Kurs som et parti i en positiv udvikling, hvor der er plads til intern debat. Om sin 12 mand store ledelse, siger han:

- De er ikke klakører.

Til ledelsen blev der lørdag valgt syv medlemmer inklusive Paludan selv. Kampvalg var der naturligvis ikke.. Dertil kommer fire, som Paludan udnævner personligt, og en formand for partiets ungdomsorganisation.

Blandt dem som opnåede valg var Anitta Johansen, der fik godt 300 stemmer i det østjyske ved folketingsvalget. Hun må undvære oksekød og kylling i sin daglige diæt, fordi hun i protest mod islam kun spiser svinekød.

Noget andet, som forsamlingen måtte undvære, var et regnskab. Så hvordan Stram Kurs egentlig får butikken til at løbe rundt rent økonomisk, det svæver fortsat i det uvisse.

Paludan fortæller dirigenterne Uwe Max Jensen og Anitta Johansen, hvordan han vil have sit show. Foto: Philip Davali
Paludan fortæller dirigenterne Uwe Max Jensen og Anitta Johansen, hvordan han vil have sit show. Foto: Philip Davali

1385 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere