Annonce:
Annonce:

PAMPERPANIK

Læs ansvarshavende chefredaktør Poul Madsens kommentar om Pernille Rosenkrantz-Theils pamperpanik

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen
Annonce:
Følg Politik

Lige nu udspiller der sig et absurd defensorat på Twitter.

Normalt fornuftige, Pernille Rosenkrantz-Theil, er gået i total pamperpanik, fordi seks af socialdemokraternes administrative topfolk har holdt et strategiseminar på Michelin-hotellet Frederiksminde ved Præstø. 

Det kontaktede vi nogle socialdemokrater om for et par dage siden, og så startede panikken i S toppen. Mails blev sendt rundt, og Pernille startede sit håbløse spinforsøg på Twitter, inden vi havde skrevet så meget som en linje. 

Nu skulle jeg pludselig til at redegøre for, hvor meget Ekstra Bladet bruger på eksterne seminarer!! For ‘I får jo mediestøtte’, skrev Rosenkrantz-Theil, hvilket hun har gentaget utallige gange siden. Ja, det gør vi, men da historien ramte avisen i dag handlede den sådan set ikke om ‘frås’ og Michelin stjerner, men om, at Frederiksminde ikke har overenskomst. 

Annonce:

Alligevel har Rosenkrantz-Theil fortsat sin håbløse afledningsmanøvre og krævet svar på, hvad vi på Ekstra Bladet bruger på eksterne kurser.

Lige nu er socialdemokraterne til årsmøde i Aalborg, og her har deltagerne fået udlevet en liste, hvor de med god samvittighed kan spise frokost, fordi stederne har tegnet overenskomst. 

Overenskomst betyder noget for S, ellers havde de vel ikke udsendt listen. 

Faglig sekretær i 3F på Sydsjælland, Hans Jes Bækkel, er forståeligt nok godt knotten over at partiets ledende administrative medarbejdere tog til Frederiksminde. Fagbevægelsen har blandt andet deres egen kursusejendom i Smålandshavet. 

Bevares, Frederiksminde er da et dejligt sted. Jeg har selv været der for år tilbage med Ekstra Bladets ledergruppe. Det var dengang Frederiksminde endnu ikke havde en Michelin-stjerne, og priserne var noget billigere. Nu synes jeg ærlig talt, at et kursusdøgn til 2655 kroner er for dyrt.

Annonce:

Men vi skal jo også tjene vores penge selv på Ekstra Bladet. Så når vi holder eksterne strategi seminarer på Ekstra Bladet, bruger vi mere ydmyge steder som Magleås i Nordsjælland eller kører lige ovre på den anden side af broen til Sverige, hvor man kan få alting meget billigere. 

Men fred være med, at sosserne tager på Michelin-hotel. Det et er ikke det denne sag primært handler om. 

Som en, der kalder sig UG, skriver på Twitter: ‘Pernille, Pernille, Pernille. Dyb indånding og tag mod budskabet. Hvad Ekstra Bladet gør, er EB’s egen sag. Hvad politiske partier gør, er vælgernes sag.’

Så træk vejret Pernille. Hvorfor siger du ikke bare? Ja, det var en fejl. Vi tjekkede ikke tingene godt nok. Fremover vil vi kun holde seminar på steder med overenskomst. 

Det ville jeg gøre, hvis jeg var dig. 

Den der pamperpanik og det dårlige spin er sgu for pinligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... SE BILLEDERNE

Annonce:
Annonce: