Panik før afhøring: Her flygter Mettes højre hånd

Danmarks mest magtfulde embedsmand, Barbara Bertelsen, havde ikke lyst til at svare på spørgsmål om minksagen

Ekstra Bladet forsøgte onsdag morgen at få Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, i tale

Departementschef i Statsministeriet havde ikke lyst til at svare på spørgsmål. Foto: Kenneth Meyer

Efter 14 dages tavshed lykkedes det onsdag formiddag Ekstra Bladet at få ord fra Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen, der torsdag skal afhøres i Mink-kommissionen.

Den brutale departementschef i Statsministeriet har fået utallige forespørgsler om interview fra Ekstra Bladet, efter Mette Frederiksen på et pressemøde 3. november fortalte, at det var Barbara Bertelsen, som rådede hende til automatisk at slette alle sms'er ældre end 30 dage.

Men alle har hun afslået.

Onsdag morgen udspillede der sig ligefrem flugtagtige scener, da Danmarks mest magtfulde embedsmand ville undslå sig overhovedet at blive stillet spørgsmål om sagen.

- Jeg ser frem til at afgive min forklaring for kommissionen, og det er der, jeg kommer til at sige det, jeg har at sige, sagde Barbara Bertelsen til spørgsmålet om, hvorfor hun rådgav statsministeren til automatisk at slette sms'er.

Herefter blev bildøren på den store BMW iX smækket, og departementschefen kørte væk.

Forskanset
Ekstra Bladet stod dermed tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål på trods af at have ventet tålmodigt siden klokken syv om morgenen på at kunne stille dem.

Kort før klokken ni gik både en pressemedarbejder fra ministeriet og en chauffør op til døren ind til departementschefens opgang, og Ekstra Bladets journalist og fotograf stillede sig derfor klar til at kunne stille spørgsmål.

Men ingen departementschef kom ud.

I stedet forskansede hun sig i lejligheden for nedrullede gardiner sammen med pressemedarbejderen fra ministeriet, og Ekstra Bladet måtte vente tålmodigt på gaden.

Mangler svar
Den mørke BMW forlod derfor kort efter klokken ni vejen, men omkring kl. 10.20 runderede den området og kørte forbi adressen.

Cirka ti minutter senere kom bilen igen til syne og standsede knap en meter fra døren til departementschefens opgang.

Få sekunder efter gik døren op, og pressemedarbejderen gik ud og åbnede bildøren for Barbara Bertelsen, der hurtigt satte sig ind.

Grundet Barbara Bertelsens hastige exit lykkedes det langtfra at få svar på de mange udestående spørgsmål i sagen.

Ekstra Bladet ville for eksempel gerne have svar på, hvilke eksperter hun rådførte sig med, inden hun anbefalede Mette Frederiksen og andre centrale topfolk i ministeriet at slette deres sms'er automatisk.

Ekstra Bladet ville også gerne have spurgt, hvordan det kan give mening, såfremt den automatiske sletning skulle ske af hensyn til sikkerheden, at statsministerens brugte telefoner efterfølgende blev givet videre til andre medarbejdere.

Og hvis der var tale om en praksis, der var vigtig for sikkerheden, hvorfor gik der så op mod et halvt år, fra Barbara Bertelsen startede som departementschef i Statsministeriet, til hun angiveligt rådede statsministeren og andre topfolk til automatisk at begynde at slette sms'er.

Hvorfor Barbara Bertelsen ville have, at sætningen om, at nedslagtning af alle mink i Danmark ville være fatalt for erhvervet, blev slettet fra et dokument fremlagt i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020, står også ubesvaret hen.

I forbindelse med Mink-kommissionen er det også kommet frem, at Barbara Bertelsen selv, Mette Frederiksens særlige rådgiver, Martin Justesen og departementsråd i Statsministeriet Pelle Pape også har haft deres telefoner indstillet til automatisk at slette sms'er.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør mere om de slettede sms'er i dagens afsnit af 'Ingen kommentarer', hvor Brian og Joachim aflægger Statsministeriet og Justitsministeriet et besøg i jagten på de forsvundne sms'er.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby