Annonce:
Annonce:

Pape får hemmelig partiløn

Tys-tys-penge: Søren Pape Poulsen modtager særskilt honorar fra de konservative. Men partiet vil som de eneste på Christiansborg ikke oplyse beløbet

K-formand Søren Pape Poulsen. Foto: Philip Davali
K-formand Søren Pape Poulsen. Foto: Philip Davali
Annonce:
Følg Politik

De konservative mørkelægger et hemmeligt formandshonorar til partibossen og Danmarks måske kommende statsminister, Søren Pape Poulsen (K).

Det står klart, efter Ekstra Bladet i ugevis - siden historierne om hans guldrandede bil-ordning - har forsøgt at få oplyst, hvad den konservative leder får i lønningsposen ved siden af sit folketingsvederlag.

Formandshonoraret fremgår hverken af partiregnskaber eller landsråds-beslutninger og er således heller ikke kendt for de konservative medlemmer.

Søren Pape Poulsen er tilmed den eneste partileder på Christiansborg, der ikke er åben om sin løn. Du kan læse mere om alle partiledernes løn i EKstra Bladets afdækning.

Annonce:

14 dage vs. halvanden time
Alligevel er Søren Pape Poulsens beslutning ganske opsigtsvækkende, da netop politikers lønninger plejer at være fuldt gennemsigtige. Også i partisammenhæng.

Således tog det blot Ekstra Bladet ca. en time og 35 minutter at indhente lønoplysninger fra samtlige andre partiformænd, der er repræsenteret i Folketinget.

Ekstra Bladet har talt med en række kilder tæt på Det Konservative Folkeparti, som oplyser, at Søren Pape Poulsen selv bragte et ønske om et formandshonorar på banen, efter han blev valgt som formand i 2014 og stoppede som borgmester i Viborg.

Det vakte ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke udelt begejstring i den konservative partitop, at Pape dengang ville have penge fra partiet. Traditionen hos de konservative er nemlig, at formanden ikke får særskilt løn fra partiet.

Dette bekræftes af Søren Pape Poulsens forgænger på formandsposten:

- Nej, jeg fik intet honorar som formand for Det Konservative Folkeparti, siger Lars Barfoed, der i dag driver et lobbyist-bureau, til Ekstra Bladet.

Annonce:

Heller ikke Lene Espersen eller Bendt Bendtsen fik nogen særlig løn som partiformænd.

Høj politikerløn
Søren Pape Poulsen får ved siden af den hemmeligholdte partiløn fra de konservative en solid grundløn fra Folketinget på 718.234 kroner om året.

Dertil kommer det skattefrie omkostningstillæg på 65.792, der altså udgør en bruttoløndel på ca. det dobbelte.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik partibetalt lejlighed

En løncheck er ikke det eneste, som Søren Pape Poulsen har modtaget fra Det Konservative Folkeparti.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger indgik også Papes boligsituation i lønpakken, da han i 2014 blev partiformand.

De konservative bekræfter over for Ekstra Bladet, at man dengang betalte for en lejlighed til Søren Pape i København.

Annonce:

'Da Søren Pape blev formand, var han bosiddende i Viborg, men skulle nu arbejde i København. Frem til at Søren Pape blev medlem af Folketinget, blev der lejet en toværelses lejlighed, som Søren Pape kunne overnatte i, når han arbejdede i København. Søren Pape har naturligvis betalt skat af denne ordning,' lyder svaret.

Partiet ønsker imidlertid ikke at oplyse, hvor meget huslejen lød på.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Pape: Du skal først, Knud

Søren Pape Poulsen vil først, når Knud Brix vil. Foto: Anthon Unger
Søren Pape Poulsen vil først, når Knud Brix vil. Foto: Anthon Unger
 

Ekstra Bladet sendte allerede 4. april - som opfølgning på vores historier om Papes lukrative bil-ordning - en række spørgsmål til Det Konservative Folkeparti.

  • Hvornår begyndte partiet at betale formandshonorar til Søren Pape?
  • Hvor stort var formandshonoraret ved hans indtræden som formand?
  • Hvor stort er det i dag?

Selvom Ekstra Bladet har rykket flere gange siden 4. april, dumpede der først i denne uge et svar ind fra partiet. Og de konservative har ikke ligefrem brugt de mere end 14 dage, det tog at brygge et svar sammen, på at bøje de nærmere detaljer om Papes løn i neon:

'Når Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør selv oplyser sin løn, oplyser Søren Pape også gerne sit formandshonorar, som vi i øvrigt er overbevist om er væsentligt lavere end chefredaktørens løn,' lyder svaret fra partiets presseafdeling.

Annonce:

Ekstra Bladet har naturligvis spurgt ansvarshavende chefredaktør Knud Brix, om ikke denne lejlighed er oplagt til at røbe lønnen. Men det ønsker han ikke med henvisning til den aftale, der er lavet med administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov.

Den nyudnævnte chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, vil ikke uddybe sin løn, men den er lukrativ, siger han. Brix erkender, det er hyklerisk at forlange, at magthavere skal kigges efter i sømmene, når han ikke selv vil gå ind i det, men det er en del af kontrakten, lyder det

Den nyudnævnte chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix, vil ikke uddybe sin løn, men den er lukrativ, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: