Pape: Jeg går ingen steder

I starten af aftenen lignede Søren Pape en færdig mand i Folketinget. Nu har han sagt, at han ikke går af som formand for Konservative

Søren Pape fortæller, at han bliver som formand for de Konservative

Søren Pape, der er formand for Konservative, sidder ikke i Folketinget. Det er derfor en afgørende aften for ham, for hvis partiet ikke får mere end seks mandater, så kommer han ikke ind ved det her valg.

Ved en exit poll fra TV2 lavet af Megafon tidligere på aftenen, så det ud, som om, at Konservative stod til 3,2 procent, og det ville altså ikke give mere end de seks mandater, som er nødvendige for Pape.

Man skal dog huske, at exit polls skal tages med forbehold, fordi blokkene ligger så tæt, som de gør. Det kan man blandt andet se ved, at målingen fra DR lavet af Epinion viser, at Pape godt kan komme ind.

Og i hans tale til partifesten i aften har han netop proklameret, at han ikke går af. 'Jeg stiller mig i spidsen for at genrejse det her parti', sagde han.

Usikker formandsfremtid
I september udtalte Søren Pape i et interview med Berlingske, at:

- Jeg sidder jo selvfølgelig ikke her, hvis jeg ikke sidder i Folketinget næste gang. Hvis jeg ikke kommer i Folketinget, så har vælgerne jo sendt et klart signal om, at de ikke ønsker mit projekt, sagde han.

Ifølge exit poll'en ryger Søren Papes parti ind på pladsen som det mindste parti i Folketinget. 

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere