Pape om Helles terrorplan: Ville ikke blive glad for den til jul

Oppositionen er grundlæggende positive over for Helles nye terrorplan, men det er langt fra hele svaret

Søren Pape ville ikke blive glad for Helles terrorpakke, hvis det lå under hans juletræ (Foto: Jakob Jørgensen)
Søren Pape ville ikke blive glad for Helles terrorpakke, hvis det lå under hans juletræ (Foto: Jakob Jørgensen)

Med Lars Løkke i spidsen kom oppositionen i samlet flok ud fra statsministeriet efter mødet om regeringens nye terrorplan.

Overordnet set var blå blok positive over for Helles plan, men ifølge Søren Pape er det ikke noget, han ville ønske lå under juletræet.

- Nu må vi jo høre, hvad regeringen siger senere, men hvis det er en pakke, så er det ikke en af de store pakker, som man ville blive glad for til jul, men jeg håber meget, at der kommer flere ting senere, siger Søren Pape efter mødet og fortsætter.

- Isoleret set er der jo mange fine ting, men det er bare ikke helt svaret. Det går jeg også ud fra, at regeringen kan se. Oven på weekendens hændelser, så er der langt flere ting, som vi bør se på, siger han.

Samme melding lyder fra Lars Løkke Rasmussen.

- Vi har haft et fint møde med regeringen. Der er jo ikke noget af det, som vi ikke os kan se os se, men det er jo helt åbenlyst, at det ikke er det fulde svar på de udfordringer vi står med. Men det tror jeg egentlig også er regeringens egen oplevelse.

Også Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl er positivt stemt overfor planen, men der mangler noget.

- Der er nogle fine initiativer i planen, men hvis regeringen vil sige, at de dermed har tacklet udfordringen vi stå med som samfund, så ville jeg være meget skuffet. En stor del af de diskussioner vi har haft i kølvandet på weekendens tragiske begivenheder, synes jeg ikke er adresseret i planen, siger Kristian Thulesen Dahl

Helle Thorning til mindehøjdighed forleden (Foto: Philip Davali) Dansk politik - 19. feb. 2015 - kl. 09:27 Regeringen klar med antiterrorpakke

Efter terrorhandlingen i København i weekenden er Helle Thorning-Schmidt regering klar med en plan for, hvordan antiterrorberedskabet herhjemme styrkes.

Allerede efter angrebet på Charlie Hebdo i Paris varslede statsministeren et gennemsyn af indsatsen og det er resultatet af det arbejde, der nu er færdigt.

Ritzau skriver, at planen indeholder 12 konkrete punkter til en samlet værdi af en milliard kroner.

Finansieringen er ifølge nyhedsbureauet nye og ubrugte midler.

Berlingske skriver, at planen bl.a. vil styrke Forsvarets Efterretningstjenestes kapacitet i forhold til at overvåge internettet. Avisen skriver endvidere, at der skal ansættes flere PET-livvagter.

Onsdag morgen blev alle partiledere indkaldt til møde i Statsministeriet, hvor de blev orienteret om regeringens hensigter.

Den samlede plan, med navnet 'Et stærkt værn mod terror - 12 nye tiltage mod terror', vil blive præsenteret af Helle Thorning-Schmidt, Morten Østergaard, Nicolai Wammen og Mette Frederiksen på et pressemøde klokken 12:30 i Statsministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere