Annonce:
Annonce:

Pape spænder ben for folkeafstemning om store bededag

Søren Pape har nu lukket alle muligheder for en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag

SF afviste også en folkeafstemning.
Annonce:
Følg Politik

Der bliver ingen folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.

Det sker, efter Søren Pape, formand for de konservative, tirsdag i Folketingssalen siger, at de konservative ikke går ind for en folkeafstemning.

- Vi går ikke ind for at afskaffe store bededag, vi synes, det er forkert, sagde Søren Pape og fortsatte:

- Vi gå heller ikke ind for en folkeafstemning. Og det gør vi ikke, fordi vi mener, det bliver en glidebane, fordi så skrider tingene, og hvad er det så vi skal sende til folkeafstemning?

Han gentager desuden på et opfølgende spørgsmål, at de 'ikke kommer til at ændre holdning'.

De konservative kommer ikke til at støtte en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Foto: Jens Dresling
De konservative kommer ikke til at støtte en folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag. Foto: Jens Dresling
 

'Ville ikke stå i vejen'
Inger Støjberg, partifomand for Danmarksdemokraterne, havde ellers tidligere åbnet døren på klem.

Hun sagde nemlig, at Danmarksdemokraterne 'ikke ville stå i vejen for en folkeafstemning'.

Annonce:

Men det krævede, 'at der ville manifestere sig et flertal,' sagde hun.

Karsten Hønge fra SF udtalte også til Ekstra Bladet tirsdag, at SF's begrundelse for afvisningen af en folkeafstemning blandt andet var, 'at der alligevel ikke ville være et flertal'.

- Vi er ikke i nærheden af 60, om vi skriver under eller ej. Hvis der i tide havde manifesteret noget bare i nærheden af 60, havde diskussionen i SF da også været en anden.

Ikke nok mandater
Men forhåbningerne om et flertal smuldrede altså, da Søren Pape endegyldigt afviste folkeafstemningen.

Det var nemlig nødvendigt, at enten de konservative eller Liberal Alliance tilsluttede sig idéen om en folkeafstemning, før partierne kunne opnå de 60 mandater, som det kræver.

Det skyldes, at Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet, som har 26 mandater tilsammen, er de eneste, som har tilkendegivet, at de vil have en folkeafstemning.

Derfor var det ikke nok, selv hvis Danmarksdemokraterne og SF tilsluttede sig folkeafstemningen. De to har nemlig kun 29 mandater tilsammen.

Pape på glatis: Her er den falske onkel

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: