Parti anklager Thornings afløser for ærekrænkelser

Danskernes Parti kræver 100.000 kroner i erstatning for ærekrænkelser af Helle Thornings afløser i Folketinget

Lars Aslan Rasmussen. (POLFOTO)
Lars Aslan Rasmussen. (POLFOTO)

Helle Thorning Schmidts afløser i Folketinget, Lars Aslan Rasmussen (S), har knapt haft første arbejdsdag på Borgen, før han mødes af en trussel om et erstatningskrav på 100.000 kroner for ærekrænkelser.

Det er ifølge Lars Aslan Rasmussen det politiske parti Danskernes Parti, der føler sin ære krænket af udtalelser, som Aslan Rasmussen er fremkommet med om partiet og dets formand, Daniel Carlsen, i programmet Aftenshowet på DR1 8. marts.

Her udtalte Lars Aslan Rasmussen blandt andet, at Daniel Carlsen tidligere har sagt, at han "var ked af, at han ikke har dræbt nogle jøder endnu."

Daniel Carlsen afviser gennem sin advokat Peter Hjørne, at han på nogen måde har ytret ønsker om at dræbe jøder.

I et brev sendt til Lars Aslan Rasmussen varsler Peter Hjørne på vegne af sin klient erstatningskravet og skriver blandt andet:

- Der er tale om fremsættelse af dybt ærekrænkende bemærkninger om min klient, som aldrig mundtligt eller skriftligt har fremsat udtalelser om, at han gerne vil dræbe jøder eller lignende.

Lars Aslan Rasmussen fastholder, at han har dokumentation for udtalelserne og ikke har i sinde at betale. Han kalder erstatningskravet for "afpresning".

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere