Partier afviser at bruge DF's malkemetode

Hos Konservative, Socialdemokratiet og Konservative bruger de ikke DF's malkemetode

Pattegris til de meninge medlemmer for Europa-Nævnets penge er ikke praksis i de øvrige partier. Foto: Videographer.dk
Pattegris til de meninge medlemmer for Europa-Nævnets penge er ikke praksis i de øvrige partier. Foto: Videographer.dk

Dansk Folkeparti står formentlig alene, når partiet bruger penge fra finansloven på grisefester for medlemmer.

I hvert fald fastslår flere partier over for Ekstra Bladet, at de aldrig på lignende vis har brugt midler fra Europa-Nævnet på interne medlemsarrangementer.

Udmeldingerne kommer efter Ekstra Bladet kan afsløre, at DF i mindst tre tilfælde har brugt skattekroner øremærket til EU-oplysning til medlemsfesterne med navnet 'DF på Toppen' i årene 2011, 12 og 13.

Trods korte oplæg om DF's EU-politik var hovedformålet med festerne socialt samvær for de nordjyske lokalafdelinger, understreger arrangøren af festerne, den nu tidligere lokalformand Vivi Jensen. Samlet modtog DF 60.000 kroner i støtte til de tre fester.

Se også: Tulle og Co. malkede statskassen: Grisefester for skattekroner

Søren Vandsø, partisekretær for Konservative, konstaterer i et skriftligt svar:

'Det gør vi selvfølgelig ikke'.

Hvorfor? DF mener jo, det er okay, så længe der er lidt EU på programmet?

'Hvad andre bruger midlerne til må de selvfølgelig ligesom alle andre selv stå til regnskab overfor Europa-Nævnet,' skriver Søren Vandsø kortfattet.

Interne noget-som-helst
Nogenlunde samme besked lyder fra Socialdemokratiet og Radikale. Begge partier understreger, at deres europæiske debatter - med midler fra Europa-Nævnet i ryggen - har været åbne for alle.

- Den måde, vi administrerer på, er, at det er til oplysningsaktiviteter. Altså debatarrangementer og oplysningsmateriale og sådan nogle ting. Sådan vælger vi at se på, hvordan de penge skal bruges, siger Socialdemokraternes partisekretær, Jan Juul Christensen.

- Men DF mener det er okay, så længe der bliver talt om EU. Hvad siger du til den forklaring?

- Det må være op til Europa-Nævnet.

- De seneste arrangementer, vi har holdt, har der været åben tilmelding for alle. Der er både sendt invivationer ud i partiet, men der er også annonceret offentligt. Så du har kunnet deltage, hvad end du måtte stemme eller er medlem af, siger Socialdemokraternes øverste embedsmand.

- Vi har slet ikke holdt interne noget-som-helst for Europa-Nævnets midler. Vi bruger det til åbne oplysningsaktiviteter, hvor er adgang for alt og alle. De Europa-Nævns-midler, der bliver brugt, går til oplægsholdere og transport, siger Radikales landsformand, Svend Thorhauge.

- Hvor langt tilbage kan du sige med sikkerhed, at det er sådan Radikale har gjort?

- Altså, det er det princip, vi har brugt penge udefra, fordi det er meningen med Europa-Nævnets midler. Så har vi andre midler til de andre ting. I det hele taget har vi i Radikale Venstre en selvbetalingspolitik. Det vil sige, at når man kommer til noget, så betaler man for sin egen mad, siger Svend Thorhauge.

DF har haft adgang til millioner på finansloven

Dansk Folkeparti har siden 2010 fået 6,6 millioner kroner fra Europa-Nævnets kasse, som siden 1992 haft til formål at fremme den offentlig debat om Europa via penge på finansloven.

'Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål', lyder det på nævnets hjemmeside. I loven står der, at pengene skal bruges på 'fremme og debat og oplysning i Danmark om Europa'.

1,8 mio. kroner
Derfor giver Europa-Nævnet hvert år omkring otte millioner kroner til de danske partier, så de kan udbrede debatten om Europa.

Af Dansk Folkepartis indberetning til Europa-Nævnet fremgår det, at DF siden 2010 har brugt godt 1,8 mio. kroner af nævnets midler til lokale arrangementer såsom sommerfesterne.

221 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere