- Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det giver jo ingen mening, og det viser, hvordan de her regler har mistet alle former for sund fornuft, siger den politiske ordfører.
- De har jo ikke gjort noget galt. Tværtimod.
Sådan lyder dommen, efter at Ekstra Bladet har afdækket, hvordan velintegrerede Mishti Dixit skal forlade Danmark.
Andreas Steenberg er alt andet end tilfreds med de regler, der gælder for nuværende. Arkivfoto: Anthon Unger
Hun står til at blive sendt med en envejsbillet til Indien på søndag, to dage efter sin 20-års fødselsdag, fordi hendes mor, Akhansha Roy, er nået igennem nåleøjet og har opnået dansk statsborgerskab.
Dermed er Mishti Dixit ikke længere en del af sin mors permanente opholdstilladelse.
Læs flere historier her
Her er et uddrag af, hvad Ekstra Bladet mere har skrevet om reglerne for familiesammenføring og opholdstilladelser og de danskere, som de rammer:
26. april forlod russiske Vlada Shadots Danmark og sin danske hustru, fordi parret fik afslag på familiesammenføring på grund af en detalje om deres boligforhold.
39 lønsedler og 23 andre dokumenter var ikke bevis nok for, at Carsten Würtz har boet og arbejdet i Spanien. Derfor må han ikke få sin kone til Danmark, og nu har han taget konsekvensen og har forladt landet.
Henrik og Sujitra har i årevis kæmpet for permanent opholdstilladelse til Sujitra. De oplever, at reglerne hele tiden ændres og strammes, så det bliver praktisk talt umuligt at opnå.
2200 siders dokumentation var ikke nok til at bevise Lasse og Milas samliv og ophold i Sverige. Det tog dem to år at få myndighederne til at omgøre deres sag.
S og LA kan sagtens høre, at Bjarne kan tale dansk - uden at skulle se hans 39 år gamle danskkarakterer. De medgiver, at lovgivningen sætter ham i en håbløs situation.
I sin ansøgning om opholdstilladelse lagde amerikanske Cady vægt på, at hun ønskede at være sammen med sin danske kæreste, lære sproget og bidrage til det danske samfund. Det skulle hun aldrig have gjort.
På grund af reglerne om familiesammenføring føler Jonas Milner sig nødsaget til at flytte til Sverige, hvis han vil være tæt på sin alvorligt syge far og samtidig kunne være sammen med sin brasilianske kæreste.
Danske Zahra Rezai har i årevis kæmpet for at få sin mand til Danmark. Efter at Ekstra Bladet gik ind i sagen, har det vist sig, at afslagene, parret har fået, skyldes en alvorlig fejl begået af myndighederne.
- Dengang Mattias Tesfaye blev minister, sagde han, at for at kunne forsvare udlændingepolitikken, så skal man også kunne forklare den. Og jeg synes ærlig talt, at der er mange ting i de her regler, vi ikke kan forklare, siger Rosa Lund (EL) om reglerne for familiesammenføring.
Bjarne er harm over, at politikerne tager så let på de regler, der har adskilt ham fra hans kone. De mener nemlig, at han 'relativt let' kan få en ny danskprøve. Men det er han ikke enig i.
- Hvis det var så nemt, havde jeg jo bare gjort det, tordner Bjarne Toft Jakobsen.
Der er brug for bedre vejledning til familier, der søger familiesammenføring i Danmark, så de ikke 'farer vild i reglerne'. Det erkender udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Ekstra Bladet.
Danskeres udenlandske ægtefæller må ikke arbejde, udføre frivilligt arbejde eller gå på sprogskole i Danmark, mens deres ansøgning behandles. Det er, mener integrationsministeren, helt fornuftigt.
Ekstra Bladet var med i lufthavnen, da Hossain Ahmadi blev forenet med sin kone og søn, efter at vi havde afdækket den alvorlige fejl, der havde holdt dem adskilt i fire år.
Historien endte lykkeligt for parret, da Hossain Ahmadi få måneder efter fik opholdstilladelse i Danmark.
Foto: Henning Hjorth
Fedter rundt Reglerne har været drøftet siden oktober 2020 på baggrund af et beslutningsforslag fremsat af Steenberg og hans radikale kollegaer, og det blev ved et flertal besluttet, at reglerne skulle ændres.
I mellemtiden er afgørelsen faldet, der nu sender Mishti Dixit med et fly til Indien.
- Mattias Tesfaye har nu fedtet rundt med det i efterhånden halvandet år. Han har lovet, at der kommer en lovændring, inden Folketinget går på sommerferie, så jeg kan kun opfordre ham til at få rubbet neglene, lyder kritikken fra Andreas Steenberg.
Har det hele i munden Den kritik tilslutter indfødsretsordfører for Venstre Morten Dahlin sig.
- Vi kender jo problemstillingen, og vi har talt om det her helt tilbage i 2020, og der sagde ministeren, at han ville arbejde på at finde en løsning. Det tilsluttede vi os i Venstre. Men vi har ikke hørt noget siden, siger Morten Dahlin.
- Noget tyder på, at ministeren, i hvert fald i det her tilfælde, har det hele i munden, lyder den harske kritik af Mattias Tefaye fra Venstre-manden.
Han fortæller, at Venstre ikke har konkrete forslag til, hvordan reglerne skal ændres, men partiet vil afvente, at Mattias Tesfaye fremlægger et forslag til ændringerne, som Folketingets partiet så skal drøfte.
Det er trods alt ham, der sidder på regneapparatet, siger han og gør det klart, at ministeren for længst burde have taget sagen op.
Han har det hele i morgen, lyder den opsigtsvækkende kritik af Matias Tesfaye. Arkivfoto: Jens Dresling
- Ubærligt Også Enhedslisten, endnu et af regeringens støttepartier, tilslutter sig koret af kritiske røster.
Efter at Mishti Dixit offentligt berettede om sin situation, sendte partiets integrations- og udlændingeordfører, Rosa Lund, et spørgsmål til Mattias Tesfaye, om Mischtis situation er rimelig.
- Jeg synes, at det er fuldstændig langt ude. Det er helt, helt ubærligt. Det er beviset på, at vi har for meget symbollovgivning på udlændingeområdet, og at reglerne ikke er gennemtænkt, siger Rosa Lund.
Og ligesom sine kollegaer fra Venstre og Radikale Venstre mener hun, at ministeren har nølet med at få ændret lovgivningen i sager som Mishti Dixits.
- Hvor mange af de her sager skal frem, før I slæber Tesfaye til truget og får ham til at komme med et reelt forslag til, hvordan reglerne skal ændres?
- Jeg er selv rimelig forfærdet over, hvor lang tid der er gået. Hvor svært kan det være, spørger hun.
- Men hvornår kræver I, at det bliver taget op?
- Vi troede, at det var i fuld gang. Nu er vi jo nødt til at høre, hvor de forhandlinger er strandet henne, siger Rosa Lund.
Enhedslisten Rosa Lund kalder sagen. Arkivfoto: Jens Dresling
Lovforslag på vej Folketinget har allerede stemt for et beslutningsforslag, der blev stillet af Radikale Venstre, som skal bane vejen for en lovændring.
Det skal ændre den nuværende praksis, hvor medfølgende ægtefæller og børn til en arbejdstager ikke mister deres opholdstilladelse, hvis arbejdstager skulle opnå dansk indødsret.
Lovforslaget er dog fortsat ikke blevet drøftet, hvorfor Mishti Dixit fortsat skal være ude af landet senest på søndag.
Ekstra Bladet har været i kontakt med SIRI, der henviser til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ministeriet fortæller til Ekstra Bladet, at fordi familien har klaget til Udlændingenævnet, er sagen ikke endeligt afgjort.