Partier vil gøre op med mørklægningslov

Tre af de fem forligspartier bag offentlighedsloven vil inden for et år gøre "skaden god igen".

Med offentlighedsloven skete der en indskrænkning i muligheden for at kigge politikerne efter i kortene, siger politisk leder Morten Østergaard (R) i sin grundlovstale søndag.

- Derfor starter jeg i dag nedtælling til en ny offentlighedslov. I enighed med De Konservative og SF annoncerer jeg, at inden vi igen holder grundlovsdag - altså næste år, i 2017 - så skal skaden gøres god igen, siger han.

SF vil opsige forliget

SF har tidligere sagt, at medmindre de øvrige forligspartier forpligter sig til at opbløde den omstridte lov, vil partiet opsige forliget.

Et forlig indebærer, at alle partier bag forliget skal være enige, før der kan ske ændringer, men denne situation er altså speciel.

- Vi skal kunne tåle at blive set i kortene, siger Søren Pape Poulsen, formand for Konservative.

Omkring 190.000 mennesker havde skrevet under på, at de var imod loven, da den blev vedtaget i 2013 af Venstre og Socialdemokraterne samt de øvrige tre forligspartier.

Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

Siden har Ombudsmanden over for Folketinget redegjort for, at loven i praksis har givet offentligheden mindre indsigt i embedsmændenes arbejde.

Mørklægning

Loven, der af flere medier og kommentatorer blev døbt 'mørklægningsloven'. Flere paragraffer i loven betyder, at en række officielle dokumenter, der kan kaste lys over politikernes arbejde og mulige misbrug, er undtaget retten til aktindsigt.