Annonce:
Annonce:

Partiformand politianmeldt: Trækker sig før valg

Formand for Borgerlisten i Tønder og kandidat ved kommunalvalget Lars Thomsen er netop blevet politianmeldt, erfarer Ekstra Bladet

Lars Thomsen har ingen kommentarer til en politianmeldelse, som han angiveligt ikke kender til. Foto: Borgerlisten i Tønder
Lars Thomsen har ingen kommentarer til en politianmeldelse, som han angiveligt ikke kender til. Foto: Borgerlisten i Tønder
Annonce:
Følg Politik

Giv agt, kommunale pampere!

Ekstra Bladet dækker kommunal- og regionsvalget frem til valgdagen i november. Vi afslører lokalpolitikernes fusk, sjusk og tåbeligheder.

Send dit tip til 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. sms-takst).

Hans navn - Lars Thomsen - står på stemmesedlen ved kommunalvalget i Tønder Kommune, og nu står hans navn også på en politianmeldelse.

Det er bestyrelsen for Tønderhallerne, hvor Lars Thomsen frem til september var formand, som - med hjælp fra advokater - har indgivet anmeldelsen til politiet, erfarer Ekstra Bladet fra flere uafhængige kilder.

Ekstra Bladet er også bekendt med ordlyden af politianmeldelsen, der henviser til en rapport fra BDO, som beskriver, at Lars Thomsen skal have fået to robotplæneklippere udleveret fra Tønderhallerne, og at der er foretaget Mobilepay-indbetalinger fra Vandrehjemmet under Tønderhallerne til en centerleder i Tønderhallerne i stedet for til Tønderhallernes bankkonto.

Lars Thomsen er formand for Borgerlisten i Tønder, og han var udpeget af kommunen som formand for Tønderhallerne.

Annonce:

Han blev i første omgang afsat som formand for Tønderhallerne af bestyrelsen, som ikke længere havde tillid til ham.

Det oplyste den konstituerede formand til Jydske Vestkysten, efter bestyrelsen i august var blevet gjort opmærksom på beslutninger truffet på egen hånd.

- Vi har selv været i gang med at undersøge det og er så kommet frem til, at det, vi ved indtil videre, det kan vi ikke acceptere, fortalte Stefan Rossen Christiansen til Jydske Vestkysten.

Lars Thomsen blev afsat i en pressemeddelelse 12. september, men nu har bestyrelsen altså indgivet en politianmeldelse mod den tidligere formand.

Ekstra Bladet har talt med Lars Thomsen, som oplyser, at han intet kender til en politianmeldelse.

- Så længe jeg ikke ved noget om det, så kan jeg ikke udtale mig, siger formanden for den lokale borgerliste i Tønder.

Til Jydske Vestkysten har Lars Thomsen nævnt 'nogle dispositioner'.

Annonce:

- Jeg har foretaget nogle dispositioner og beslutninger uden at orientere bestyrelsen om det inden. Og det beklager jeg, og det holder vi internt i bestyrelsen, sagde Lars Thomsen til Jydske Vestkysten.

Svar fra Lars Thomsen

Onsdag i denne uge udsendte Lars Thomsen pludselig følgende pressemeddelelse, efter Ekstra Bladet havde henvendt sig:

'Jeg kan oplyse, at jeg i dag har trukket mig fra mit kandidatur for Borgerlisten i Tønder kommune.

Dette skyldes, at jeg forventer, at jeg i medierne blive beskyldt for at have opnået en personlig berigelse ved 1) lån af en sav tilhørende Tønderhallerne, og 2) at jeg af Tønderhallerne har fået udleveret en computer til brug for mit arbejde som bestyrelsesformand i Tønderhallerne. Der er intet at komme efter, men desuagtet finder jeg, at beskyldningerne i sig selv vil være egnet til at kaste skygge på mit nuværende politiske virke, hvilket vil fjerne fokus fra borgerlistens budskaber.

Som det tredje punkt er der en robotplæneklipper. Den har intet med Tønderhallerne at gøre. Jeg har bestilt, købt og betalt robotplæneklipperen selv, hvilket er dokumenteret overfor Tønderhallerne.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagen.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: