Partiledere indkaldt til coronamøde

Folketingets partiledere skal til virtuelt møde om covid-19 torsdag klokken 14

De nuværende restriktioner blev indført i starten af januar på et pressemøde.

Torsdag eftermiddag skal partilederne mødes med sundhedsminister Magnus Heunicke og justitsminister Nick Hækkerup. På dagsordenen er covid-19, fremgår det af indkaldelsen.

Det erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder.

Mødet er planlagt til at finde sted mellem klokken 14 og 15, men det er endnu uvist, hvad det mere specifikt drejer sig om.

Restriktioner udløber
En række restriktioner står til at udløbe 7. februar, og regeringen har tidligere givet udtryk for, at de kan gå hen og blive forlænget.

Det gælder blandt andet forsamlingsforbuddet på fem personer og anbefalingen om to meters afstand.

Dog har det været på tale at sende de mindste børn tilbage i skole - det er stadig uklart, om dette kommer til at ske.

650 kommentarer
Vis kommentarer