Lars Løkke Rasmussen skal slås med en kæmpe udfordring, når han den næste tid skal danne regering.
Mens Løkke selv står særdeles svækket tilbage med 13 mistede mandater til Venstre, har Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl fået et kanon-valg med 15 ekstra mandater.
Dermed er der lagt op til, at Kristian Thulesen Dahl skal have store indrømmelser i et kommende samarbejde med Venstre.
Netop dette emne var et af det centrale i nattens partilederrunde oven på folketingsvalget, som blå blok trak sig sejrrigt ud af.
- Vi har høje ambitioner for, hvad vi kan få igennem i den kommende valgperiode. Vores dygtighed må illustrere i hvilke omfang, vi får det igennem.
- Vi har meget store ønsker. Folk ved, hvad vi står for, lød det fra Thuelsen Dahl.
Afventer de kommende dage
Da Løkke skulle forholde sig til, hvordan han vil håndtere det blå flertal med et stærkt DF, holdt han igen med at være for konkret.
- De kommende dage må afdække, om det er muligt at skabe et grundlag, som der kan regeres på, som der er et flertal bag, og som tilfredsstiller min politiske ambition, lød det fra Løkke.
Thornings status
Hos de røde partier var det ikke mindst tid for Thorning til at gøre status over den tabte regeringsmagt.
- Socialdemokraterne har en solid fremgang. Det er jeg meget tilfreds med er lykkedes, lød det fra den afgående statsminister, der også træder tilbage som partiformand for Socialdemokraterne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.