Partistifter stopper som direktør

Efter et år som direktør i Dansk Flygtningehjælp har Josephine Fock sagt farvel og tak

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Josephine Fock var en af Alternativets mest markante profiler og var i sin tid med til at stifte partiet sammen med partileder Uffe Elbæk.

I september sidste år forlod hun Folketinget til fordel for et job som direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp.

Men nu er det slut.

I fredags havde Josephine Fock sidste dag som direktør.

Det skriver Altinget.

- Stillingen har ændret sig, efter at jeg er tiltrådt. Så jeg kan ikke se mig selv som den profil, der skal til for at udfylde jobbet fremadrettet, udtaler Josephine Fock til Altinget.

Se også: De var engang så tæt: Uffes profiler smutter

54-årige Josephine Fock blev ansat i stillingen af daværende generalsekretær Christian Friis Bach. I foråret blev han fyret, og nu stopper Fock ifølge netmediet uden at have et nyt job på hånden.

- Økonomien er væsentligt dårligere, end jeg var klar over, da jeg blev ansat. Og på grund af underskuddet er der ikke den mulighed for nytænkning og udvikling, som jeg ønsker, fortæller Josephine Fock til Altinget.

Josephine Fock var med fra starten som stifter af Alternativet og var en fremtrædende og populær figur hos vælgere og bagland.

Fock kom i fokus efter kommunalvalget i 2017, da hun afslørede en noget anden udgave af årsagen til en ledelsesrokade i sommeren i 2017. Ifølge Josephine Fock valgte hun at stoppe som gruppeformand pga. en intern personalesag.

Ledelsen havde ellers forklaret, at udskiftningen i toppen kom for at sikre fokus på klimaet og grøn omstilling.

Se også: Medstifter af Alternativet forlader Folketinget

Se også: Tidligere gruppeformand forlader Alternativet

211 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere