Patrick i rockerklub: - Dybt problematisk

Den 29-årige boksers medlemskab af Satudarah sender dårlige signaler til de unge, han har været et forbillede for, frygter folketingspolitikere

Patrick Nielsen fotograferet, inden han fik fuldskæg og lædervest. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Patrick Nielsen fotograferet, inden han fik fuldskæg og lædervest. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det vækker opsigt på Christiansborg, at den kendte bokser Patrick Nielsen søndag sprang ud som 'prospect' i rockergruppen Satudarah.

Og ikke mindst bekymring, fordi topidrætsmanden hidtil har været en rollemodel for børn og unge, mens han fremover er ambassadør for en international kriminel gruppering - og i øvrigt fremhæver sit nye 'bikerliv' som et antiracistisk projekt.

- Man vender jo samfundet ryggen, når man bliver medlem af sådan en gruppering, siger de konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard.

- Det gør mig umådelig trist, at en mand - der har været et sportsidol og en rollemodel for mange - nu står stolt poserende på billeder med sin rockervest. Han får jo lov til at stå som en ny rollemodel, som medlem af denne her nye seje klub. Uden at det fortælles, hvad de har ansvaret for, siger Mette Abildgaard.

Se også: Patricks rocker-løgn: Nægtede kommende medlemskab

Idræt og kriminalitet
Idrætsordfører Malte Larsen (S) er også ked af bokserens valg. S-ordføreren er læreruddannet med lang erfaring fra arbejdet med børn og unge:

- Det er dybt problematisk, at rollemodeller for unge mennesker, melder sig ind i en organisation, hvor der er en overrepræsentation af dømte. Jeg bryder mig ikke om den kobling mellem idræt og kriminalitet.

- Jeg er meget bekymret for, at han stadig kommer til at virke som et forbillede for unge mennesker i sin nye rolle som medlem af en rockerklub, siger Malte Larsen. 

Boksesporten bør lægge afstand
- Jeg tænker egentlig også, at boksesporten burde lægge afstand til det. Jeg ved godt, at den professionelle boksesport er noget andet end Danmarks Bokse-Union. Men jeg synes også, at de professionelle bør overveje, hvor deres grænser går, fortsætter Malte Larsen.

Mette Abildgaard påpeger i øvrigt også, at medierne bør være bevidste om vores ansvar. I Patrick Nielsens tilfælde henviser hun til artiklen i B.T. søndag, hvor bokseren slap afsted med at præsentere sit tilhørsforhold til rygmærke-gruppen som et antiracistisk projekt.

Fuldgyldigt medlem?
Poserende i sin nye rockervest fastslog den 29-årige bokser, at han håbede at skifte titlen som prospect ud med et fuldgyldigt medlemskab.

– Jeg tænkte; hvad mon det kommer til at kræve af ham at blive fuldgyldigt medlem? Det kunne have være rigtig interessant, hvis journalisten havde stillet ham nogle spørgsmål om det. Eller nogle kritiske spørgsmål om, hvad det egentlig er for en gruppe, som ifølge Europols definitioner er kategoriseret som en kriminel gruppering, forklarer Mette Abildgaard. Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Patrick Nielsen.

Allerede for to uger siden kunne Ekstra Bladet beskrive, at Patrick Nielsen trænede en række medlemmer af Satudarah i kampsport i en klub, som medlemmerne havde døbt 'Fight Club' på de sociale medier. 
På billeder fra en træningssession ses bokseren posere sammen med flere medlemmer af rockergruppen. Den gang afviste bokseren, at han var trukket i klubbens vest. Foto: Privatfoto Krimi Afstumpet og forbudt: Sådan er Patrick Nielsens nye klub

1 af 2 
2 af 2 Patrick Nielsen fotograferet, inden han fik fuldskæg og lædervest. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix