Pensions-panik på Borgen: - Det hjælper jo ikke

Thulesen Dahl bakker op om Mette F.s pensionsudspil. – Det hjælper jo ikke på min slitage, siger sosuen Bente om forslaget

Mette Frederiksen var i krydsild med Poul Madsen på Ekstra Bladet. Se eller gense debatten her. Producer: Lasse Mehrfeld Brøndal

Har du spørgsmål til Mette Frederiksen om hendes pensionsplan, kan du stille dem nederst i artiklen. Kl. 12.30 skal S-formanden i krydsild med Poul Madsen på Ekstra Bladet, og der vil hun svare på en masse af jeres spørgsmål.

I 11. time før folketingsvalget flokkes politikerne om de nedslidte danskere.

I sidste uge fremlagde Mette Frederiksen (S) en plan om, at folk efter mange år på arbejdsmarkedet skal kunne gå tidligere på pension.

Nu har Kristian Thulesen Dahl erklæret, at han bakker op om Socialdemokratiets udspil. Og der skal fart på, lyder det fra DF-formanden:

– Hvis Socialdemokratiet, vi og andre partier ønsker at få forbedringer for nedslidte danskere, så bliver vi nødt til at konkretisere det nu, siger han til DR.

Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen erklærer sig lydhør:

– Hvis partierne har nogen konkrete bud, så vil vi gerne lytte, siger Lars Løkke.

Trækker nitten
Konkret foreslår Mette Frederiksen, at nedslidte efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet skal kunne gå fra to-tre år før den nuværende pensionsalder.

Men mange midaldrende danskere vil trække nitten, hvis Socialdemokratiet får gennemført planen.

Dette gælder eksempelvis sosu-assistenten Bente Surel Hansen på 57 år.

Hun er blandt de 60 procent af alle a-kasse-medlemmer i aldersgruppen 55-59 år, som betaler efterlønsbidrag.

Bentes tilbagetrækningsalder er således 64 år - og det bliver den ved med at være med Socialdemokratiets udspil.

Som at slå i en dyne
Partiet oplyser således, at den lavere pensionsalder ikke også betyder en nedsættelse af efterlønsalderen.

– Det er som at slå i en dyne, lyder reaktionen fra Bente, der har været på arbejdsmarkedet, siden hun var 16 år.

Hun har troligt betalt ind til efterlønsordningen i håb om en tidligere tilbagetrækning. Nu står hun skuffet tilbage efter Mette Frederiksen udspil:

– Jeg tænkte først, at det er fedt, for så rykker efterlønsalderen frem, så jeg alligevel kan gå fra, før jeg er 64.

– Men det kan jeg jo så ikke, siger Bente og konstaterer:

– Da jeg begyndte at indbetale til efterlønnen, så var det, fordi jeg ville gå fra som 60-årig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sosu-assistenten Bente Surel Hansen. Foto: Olivia Loftlund
Sosu-assistenten Bente Surel Hansen. Foto: Olivia Loftlund
 

Hjælper ikke på slitagen
Hos Socialdemokratiet bemærkes det dog, at man vil opnå en økonomisk fordel ved at få udbetalt sin efterløn, når man går tidligere på folkepension, som partiet foreslår.

Desuden slipper man for den kraftige modregning i efterlønnen fra sin egen pensionsopsparing, fordi man formelt er gået på folkepension, lyder det.

Men den økonomiske gulerod er ikke det store plaster på såret for Bente.

– Det hjælper jo stadigvæk ikke på min slitage, siger hun.

174 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere