Pensionsfest på Borgen: Fed bonus og fuld løn

En række tidligere ministre nyder godt af fuld folketingsløn og en fed ministerpension oven i hatten. Alternativets Uffe Elbæk er en af dem

Uffe Elbæk er af de ex-ministre, der nyder godt af både fuld folketingsløn og ministerpension (foto: Jens Dresling)
Uffe Elbæk er af de ex-ministre, der nyder godt af både fuld folketingsløn og ministerpension (foto: Jens Dresling)

Tidligere ministre behøver ikke at trække sig tilbage fra politik for at få udbetalt deres klækkelige ministerpension.

På den måde nyder flere aktive politikere godt af både at få fuld løn som folketingsmedlem samt at få udbetalt en pensions-bonus som tidligere minister.

Det er en række prominente navne, der er begunstiget af den skatteyderbetalte pensions-jackpot. Det fremgår af et svar fra Finansministeriet, der oplister de politikere, der både modtager løn fra Folketinget samt ministerpension.

På listen kan man finde en række eks-ministre - bl.a. profiler som Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder og Alternativets leder Uffe Elbæk.

60-årige Uffe Elbæk er for nylig nået efterlønsalderen og dermed følger den månedlige pensions-bonus. Elbæk sad på posten som kulturminister i et år og to måneder.

Du kan læse alt om eks-ministrenes pensions-jackpot i Ekstra. Bl.a. kan du se alle de folketingspolitikere, der får ministerpension oven i deres løn og læse, hvor meget de hver især scorer i pensions-bonus.

Venstres Claus Hjort Frederiksen er en af de ministre, som scorer ministerpension oven i sin folketingsløn (foto: Tariq Mikkel Khan) Politik Borgens pensions-jackpot: Så meget scorer de

Følger reglerne
I en sms til Ekstra Bladet oplyser Uffe Elbæk, at han mener, at reglerne bør laves om, så det først skal være muligt at få ministerpension, når man rammer den normale pensionsalder.

Elbæks modstand mod de regler, som sikrer ham ministerpensionen, betyder dog ikke, at han har tænkt sig at sige nej tak til pengene.

’Min principielle holdning er, at jeg selvfølgelig følger de regler som Folketinget beslutter, men vil meget gerne arbejde for at ændre dem,’ lyder det ien anden sms fra Elbæk.

At det er muligt at hæve ministerpension oven i folketingslønnen møder modstand fra flere partier på Christiansborg. Både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten vil have lavet reglerne om.

– Reglerne bør selvfølgelig være sådan, at man først får ministerpension, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet – ikke mens man render rundt og stifter partier eller andet, lyder det fra Dansk Folkepartis medlem af Folketingets Præsidium, Pia Kjærsgaard.

169 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere