PET kendte til Venstre-løves narkokørsel

Politiets efterretningstjeneste vidste, at venstre-politieren blev anholdt for narkokørsel i sommer

Ekstra Bladets politiske redaktør fortæller om sagen.
Følg Politik

Nu er der nye oplysninger i sagen om Venstre-politikerens narkokørsel, som Ekstra Bladet afslørede i februar.

Politiets Efterretningstjeneste, PET, blev nemlig allerede orienteret om anholdelsen af Jakob Engel-Schmidt, da han blev taget for narkokørsel den 4. juli sidste år. 

Det oplyser Radio24syv på baggrund af oplysninger fra Københavns Politi. 

- I forbindelse med anholdelse af personer, der er omfattet af parlamentarisk immunitet, er det procedure, at Københavns Politi orienterer Politiets Efterretningstjeneste. Det er også sket i sagen her, oplyser Københavns Politis kommunikationssektion til programmet.

Sandsynligt at Justitsministeren vidste det
Radio24syv har de sidste to uger forsøgt at finde ud af, om Justitsminister, Søren Pape Poulsen, kendte til anholdelsen - og i så fald hvornår han skulle være blevet bekendt med den.

Det har hverken han eller PET ville kommentere.

Derimod har Radio24syv talt med den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, som mener, det er meget usandsynligt, at Justitsministeren ikke skulle have fået det at vide kort efter anholdelsen.

- Dels står det i fundamentet, som eksisterer for PET, at man med hensyn til særlige sager har en pligt til at underrette Justitsministeriet. Men selvfølgelig også, fordi det drejer sig om et Folketingsmedlem, som yder den her parlamentariske immunitet. Der er det da nødvendigt, at man underretter Justitsministeriet, så han kan forholde sig til den her situation, siger han til Radio24syv.

I sagen om Jakob Engel-Schmidts narkokørsel er det uvist, om det har været nødvendigt at ophæve hans parlamentariske immunitet. 

Frakendt kørekort
I begyndelsen af februar bragte vi hos Ekstra Bladet historien om, at Jakob Engel-Schmidt, som blev taget for narkokørsel i København 4. juli sidste år. Her fik han en bøde og frakendt sit kørekortet i tre år.

Efterfølgende, den 8. september, oplyste Jakob Engel-Schmidt, at han ikke længere ville være i Folketinget. I stedet ville han fokusere på sit job på skolen, Niels Brock. 

Senere har han dog slået fast, at han bare var på orlov frem til sommeren 2018.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+