Pia K. erkender: Færdig som formand

Det er slut med at sidde i formandsstolen

Pia Kjærsgaard er færdig som Folketingets formand. Jonas Sahl sætter ord på afgangen og kigger på, hvem der er i spil til at overtage posten. Producer: Kristian Hansen

Pia Kjærsgaard forstår valgets tale. Det er slut med at være formand for Folketinget.

Det skriver DF-stifteren på Facebook.

'Efter folketingsvalget er der flere, der har spurgt, om jeg fortsætter som Folketingets Formand. Det gør jeg ikke. Magten er skiftet,' skriver hun.

Dansk Folkeparti fik et elendigt valg 5. juni, da partiet blev mere end halveret.

Men hvad værre - for Pia Kjærsgaard - er, at blå blok har mistet grebet om magten. Det betyder, at Folketingets nye flertal på den røde side af midtergangen skal udpege den nye formand.

Hvem det bliver, står stadig uvist. Den næste formand ventes at blive valgt under arbejdet med den nye regering. Henrik Dam Kristensen (S) og Marianne Jelved (R) nævnes som favoritterne.

Se også: Kommentator: Pia færdig som formand

Farvel til fryns
Pia Kjærsgaard fik fire år på posten, som giver adgang til blandt andet løn på statsministerniveau, privatchauffør og egen lejlighed på Christiansborg.

DF's tidligere formand har på det seneste gjort sig bemærket med en række udfald på det sociale medie Twitter, hvilket har ført til hård kritik af hendes ageren som formand.

Pia Kjærsgaard har flere gange afvist kritikken og henvist til, at Twitter-folket ikke forstå hendes humor.

På aftenen for valget i Europa-Parlamentet gjorde hun sig bemærket ved at kalde sine modstandere 'klimatosser'.

I februar irettesatte hun Pelle Dragsted på Folketingets talerstol, da han kaldte en af Pia Kjærsgaards partifæller 'racist'.

- Man diskuterer ikke med formanden - overhovedet, lød det fra Pia Kjærsgaard ved episoden, som fik stor omtale.

Trods de negative sider af jobbet er ingen på Christiansborg i tvivl om, at Pia Kjærsgaard har nydt hvert et øjeblik af sin formands-tid. Et job, som i Danmark officielt er det næstøverste på magtens trappe. Kun dronningen står højere. Dette skyldes, at statsministeren sidder på Folketingets nåde. Og hér er det formanden, som har forrang.

Se hele Pia Kjærsgaards Facebook-opslag herunder.

708 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere