Pia K. presser Venstre: Få styr på hvad I mener

Pia Kjærsgaard (DF) opfordrer Venstre til at få styr på deres linje på udlændingeområdet efter et stort interview med partiets formand

Frem mod weekendens landsmøde i Venstre opfordrer udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, nu Venstre til at få styr på deres udlændingepolitik.

Opfordringen kommer, efter Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i et interview med Weekendavisen melder ud, at en del flygtninge nok kommer til at blive i Danmark, hvis konflikten i deres hjemlande varer meget længe.

Jacob Ellemann-Jensen (V) står ikke længere så stejlt på det såkaldte paradigmeskift. Han erkender, at virkeligheden er, at en del flygtninge nok må blive i Danmark. Foto: Jens Dresling Dansk politik - 15. nov. 2019 - kl. 09:43 Ellemann: En del flygtninge kommer til at blive

Ellemann-Jensens udmelding er ikke ligefrem i tråd med det meget omtalte paradigmeskift, der blev gennemført af den tidligere VLAK-regering med Dansk Folkeparti som støtteparti, og som har til formål, at flygtninge ikke skal integreres, men sendes hjem.

Pia Kjærsgaard (DF) håber, at Venstres landsmøde kan bringe klarhed over, hvad partiet egentlig mener.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pia Kjærsgaard (DF) savner klarhed over, hvad Venstres linje på udlændingeområdet er. Foto: Finn Frandsen
Pia Kjærsgaard (DF) savner klarhed over, hvad Venstres linje på udlændingeområdet er. Foto: Finn Frandsen

- Vi må se i weekenden, om Venstre kan finde sig selv, og hvad Venstre egentlig mener, for det står jo lidt uvist. Hvilken politik vil de føre på udlændingeområdet? Er det Støjbergs linje, er det Ellemanns linje, eller er det Jan E. Jørgensens linje?

- Der er mange forskellige fortolkninger af det, og der synes jeg, at de har weekenden til at forklare befolkningen og os andre herinde på Christiansborg, hvilken vej det egentlig er, de vil gå, siger hun.

Før Venstre har meldt klart ud, kan hun ikke forholde sig til indholdet af deres politik på udlændingeområdet, siger hun.

- Jeg er selvfølgelig spændt på at høre, hvad partiformanden mener, for det må jo være ham, der lægger linjen.

- Det må man jo så finde ud af på det her landsmøde, og så tager vi stilling til det, hvis det er noget helt skævt i forhold til Dansk Folkeparti, siger Pia Kjærsgaard.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Venstres næstformand, Inger Støjberg, men det har ikke været muligt.

Dansk politik - 14. nov. 2019 - kl. 15:08 Venstre i kæmpe kovending

223 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere