Pia Kjærsgaard springer ud

Partistifteren fik et faldskærmsudspring i 70 års fødselsdagsgave. I går tog hun så springet

Se Pia tage springet her. Video: Per Rasmussen.

Da Pia Kjærsgaard i februar sidste år fyldte rundt, fik hun et gavekort til faldskærmsudspring i fødselsdagsgave fra Dansk Folkeparti.

Om Folketingets formand har haft en fyldt kalender eller bare skulle bruge lang tid på at samle modet vides ikke, men ikke desto mindre gik der omkring halvandet års tid, før hun fik indløst gavekortet. Det skete 4. september, da Pia Kjærsgaard sprang ud af en flyver over Haslev på Sjælland fra 4000 meters højde.

 Se også: Fylder 70 år i dag: Her er Pia's pensionsplaner

Det var en yderst fåmælt Pia Kjærsgaard, der modtog instrukser før springet.

Da hun landede sikkert på jorden til klapsalver fra DF-medlemmer, var hun dog klar til at sætte lidt flere ord på oplevelsen.

- Det var fint. Det tog faktisk længere tid end jeg havde regnet med, der var god tid til at nyde udsigten, lød det fra den tidligere DF-formand.

Se Pia Kjærsgaards tandemspring i videoen over artiklen.

Sidste år kastede Ekstra Bladets reporter sig ud i et faldskærmsspring i anledning af Swoop Freestyle Challenge. Se hvordan det gik her. (Foto: Juan Mayer/Swoopfreestyle DropzoneDenmark / Peter Elias Knudsen, Kim Bo Larsen, Redigering: Kristian Hansen)

125 kommentarer
Vis kommentarer