Pia K's mand om flygtninge som naboer: Hvem skal forhindre dem i at spille fodbold?

Gentofte Kommune har fået lov til at leje ledige bygninger på et hospital nær Pia Kjærsgaards hjem. Ægtemanden kæmpede til det sidste i regionen, men blev stemt ned

Hør mere om sagen her

Der er masser af andre steder at placere 50 uledsagede, unge flygtninge i Gentofte Kommune end i ledige bygninger på Gentofte Hospital, hvor flygtningene bare begynder at spille fodbold.

Det mener næstformand i Region Hovedstaden og ægtemand til Pia Kjærsgaard, Henrik Thorup (DF), som tilfældigvis bor 200 meter fra det sted, hvor kommunen vil give de unge flygtninge mellem 15-20 år et midlertidigt hjem allerede fra 1. juni i år.

Region Hovedstaden besluttede på et møde i regionsrådet i går aftes at lade kommunen leje en uudnyttet bygning på Gentofte Hospital til flygtninge. Kun Henrik Thorup og kollegerne i Dansk Folkeparti stemte imod.

- Man siger ja til at placere 50 uledsagede, unge flygtninge på hospitalets grund med direkte adgang til vores hospital i det hele taget og stuer, opgang og hvad man ellers har lyst til, og det har jeg det meget dårligt med, sagde Henrik Thorup inden afstemningen.

- Desuden er der pænt græs udenfor, så gad vide, hvem der vil forhindre dem i at spille fodbold på den græsplæne. Det bliver interessant, når man kommer som patient eller pårørende og så foregår der fodbold. Der er mange sjove ting, som kan foregå der, lød det fra Pia Kjærsgaards mand.

Den tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard fotograferet i sin have. Nu får hun flygtninge som naboer. Foto: Ditte Valente Dansk politik - 20. apr. 2016 - kl. 11:34 Ægtemanden stemt ned i regionen: Pia K. får 50 flygtninge som naboer

I kødet på ægtemanden
På regionsrådsmødet gik SF'eren Jens Mandrup i kødet på DF'eren.

- Rigshospitalet ligger lige ved siden af et kollegium og en park, uden at der er nogen, som lader sig gå på af det, så det skal de nok overleve, sagde han.

Et af de konservative medlemmer af regionsrådet Erik Lund mente også, at det var 'sund fornuft og rettidig omhu at leje lokalerne ud'.

Placering af flygtninge i Gentofte kom på dagsordenen, da kommunen i december fik at vide, at de skulle modtage 294 flygtninge i 2016. Tidligere havde kommunen regnet med at få 117, så der var behov for næsten tre gange så mange boliger.

Se også: Nationen! pulser efter 'Pia K og de 50 flygtninge': Hun er en kælling

Pias kamp mod flygtningene
Pia Kjærsgaard og ægtemanden kæmpede imod Gentofte Kommunes forsøg på at give 50 flygtninge et midlertidigt hjem omkring 200 meter fra politikerparrets hus.

Familien Kjærsgaards skrev læserbreve i lokalavisen Villabyerne. Både Pia Kjærsgaard og ægtemanden havde debatindlæg, hvor de gik imod placeringen.

Thorup rasede over, at regionen aldrig har godkendt de 50 flygtninge på Gentofte Hospital.

Regionen ejer bygningerne, og der havde angiveligt kun været dialog mellem region og kommune, før kommunen meldte ud om placeringen. Ingen aftale var derfor på plads, og det fik Kjærsgaards mand til at erklære sig 'målløs' over vedtagelsen i byrådet og udmeldingen i offentligheden om placeringen.

- Det kan jeg ikke se noget problem i, fordi de kan da lige så godt være i nogle ledige bygninger der, i stedet for at de alle sammen skal over i de socialt belastede områder i Vangede, siger Christian Voetmann. (Foto: Jakob Jørgensen) Dansk politik - 10. mar. 2016 - kl. 17:11 Pia Kjærsgaards naboer: De 50 flygtninge er velkomne her

'Vi er taget som gidsler'
En problematik, som igen kom op i går på mødet i regionsrådet.

- Jeg føler virkelig, at vi er taget som gidsler i den her sag. Der er masser af andre muligheder i Gentofte, sagde Henrik Thorup.

Henrik Thorup snakkede derefter om to villaer, som han mener står tomme, og som kunne benyttes. Samtidig foreslog DF'eren at placere flygtninge i Bernstorffsparken i Gentofte.

(Foto: Ditte Valente) Dansk politik - 10. mar. 2016 - kl. 10:25 S-politiker undrer sig: Hvorfor går Pia K. ind i den nabo-sag?

Hvad med parken?
- Bernstorffspark er meget stor, og der har man en kæmpe indhegning. Det lyder som om det er højt, men det er lavt, og der har man fårehold.

- Så det er ikke noget med, at man skal skjule dem i det ene hjørne. Der er masser af plads til dem, sagde Henrik Thorup.

DF: Indvandrere ryger som skorstene
Et andet medlem af Dansk Folkeparti i regionsrådet, Morten Dreyer, havde en anden problematik i forhold til flygtninge på hospitalet.

- Nu har jeg oplevet indvandrere tæt på i Dragør, og jeg er ikke støt på en eneste, der ikke røg som en skorsten.

- Alle dem, som jeg har set, de røg som en skorsten, og nu kommer de ind på en røgfri matrikel, og så vil jeg spørge regionrådsformanden, hvordan man har tænkt sig at håndtere det, sagde Morten Dreyer.

Se også: Sosser går amok på Kjærsgaard: Det er absurd, Pia

Ubrugte lokaler
Hospitalsbygningen har været ledig siden midten af 2015 og den har tidligere været brugt til ortopædkirurgisk sengeafsnit.

Gentofte Kommune har planer om at leje en del af bygningen på 600 kvadratmeter til flygtninge i første omgang. Senere vil kommunen gerne udvide lejemålet, der i første omgang udløber i oktober 2017.

Er alle muligheder blevet undersøgt?
Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) forsøgte ellers at bremse placeringen af flygtninge i et læserbrev i lokalavisen ' Villabyerne' i tidligere i år.

Den tidligere DF-formand slog i læserbrevet først ned på placeringen af de 50 flygtninge, som var planlagt til at bo 200 meter fra hendes hjem.

- Kommunerne har stadig en del knapper at dreje på, og man må spørge sig selv, om kommunalpolitikerne i Gentofte Kommune nu også har drejet på dem alle, skrev Pia Kjærsgaard.

I læserbrevet påpegede Kjærsgaard, at andre kommuner har oprettet teltlejre og flygtninge-pavillioner som en mulig løsning på bolig-problemet.

- Har man blot kastet et hurtigt blik på tomme bygninger uden at undersøge, om det var mere gavnligt for kommunens økonomi at realisere dem? spurgte den tidligere DF-formand retorisk.

Pia Kjærsgaard har sidste forår skrevet flere læserbreve i den lokale avis, men siden DF'eren blev formand for Folketinget i sommer, har hun ikke optrådt på lokalavisens holdningssider.

Indtil der altså var planer om at give hende 50 nye naboer.

 

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup.

(Foto: Ditte Valente) Dansk politik - 10. mar. 2016 - kl. 08:07 Pias private flygtningekrig: Får 50 flygtninge som naboer

1 af 3 Den tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard fotograferet i sin have. Nu får hun flygtninge som naboer. Foto: Ditte Valente
2 af 3 
3 af 3 Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup til en boksekamp med Mikkel Kessler. Polfoto: Claus Bonnerup
245 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere