Pia, Lars og vennerne har hemmeligheder for 1.100.000.000 kr.

Skatteborgerne betaler over en milliard kroner hvert år for at holde Folketinget kørende, men udgifterne er fuldstændig mørkelagt

Den store lukkethed omkring Folketingets økonomi er fortsat ufortrødent under Pia Kjærsgaard som  formand Foto: POLFOTO
Den store lukkethed omkring Folketingets økonomi er fortsat ufortrødent under Pia Kjærsgaard som formand Foto: POLFOTO

Udgifterne til politikernes arbejdsplads er eksploderet, men skatteborgerne har ingen anelse om, hvad deres penge går til.

Folketingspolitikere holder ikke igen, når de skal give flere penge til sig selv, og det samlede antal skattekroner til Folketinget er næsten fordoblet siden 1998.

I Poul Nyrup-dagene skulle der 590 millioner kroner til at drive folkestyrets højborg. I dag lander regningen til skatteborgerne på mere end 1,1 milliarder kroner.

Selv når man tager højde for prisudviklingen, svarer det til over 200 millioner kroner mere om året til politikernes arbejdsplads. Det er svært at se, hvorfor de ekstra skattekroner er nødvendige, vurderer forskningschef ved Journalisthøjskolen Roger Buch.

– Det er en ret markant stigning i ekstra udgifter til de folkevalgte, og det er svært at se, at der skulle være nogen samfundsmæssig forklaring, siger han.

Alene udgifter til politikernes løn, bolig, eftervederlag mv. er steget med 31 procent på ti år. Fra 113 millioner kroner i 2005 til 148 millioner kroner i 2015, hvor det seneste regnskab er fra.

Se også: Du skal arbejde længere, men: Politikerne beholder deres tidlige pensionsalder

Se også: Kan stadig gå før os andre: Radikale forsvarer tidlig politiker-pension

Beskyttelse af privatsfære
De overordnede tal er det eneste, som skatteborgerne har adgang til.

Offentligheden kan derfor ikke vide, hvilke politikere der brugte fem millioner skattekroner på at flyve i Danmark. Borgerne kan heller ikke se, om den samlede taxa-regning på 1,6 millioner kroner indeholdt en tur fra Blåvandshuk til Christiansborg.

Det mørkelagte budget står i skærende kontrast til de krav, som politikerne underkaster alle andre, vurderer forskningschefen.

– Det er påfaldende, at når det kommer til gennemsigtighed og kontrol med politikerne på Christiansborg, så er der en meget lav standard i forhold til krav til borgerne, siger Roger Buch.

Tidligere var det kutyme, at Folketinget lagde en liste ud, hvor man kunne se, hvad den enkelte politiker havde haft af transportture, dobbelt husførelse og hotelovernatninger på skatteborgernes regning.

Det skulle dog skjules af hensyn til ’beskyttelse af privatsfære’, mente politikerne. Det er nu ikke længere muligt at få nærmere indblik i politikernes forbrug.

Se også: Mørklagt: Partierne får 342 mio. skattekroner

Ulogisk
Pressen har nemlig heller ikke mulighed for at søge aktindsigt i udgifterne, da Folketinget er undtaget offentlighedslovens og forvaltningslovens regler om aktindsigt.

– Der er ikke nogen principiel og logisk begrundelse for, at Folketinget er undtaget aktindsigt. Det, der foregår i Folketinget, er ikke anderledes end det, der foregår i et byråd eller i regionerne, siger Roger Buch.

– Det handler om, at når der er adgang, så kommer der engang imellem historier, som ikke er behagelige for politikerne, lyder det.

Det var derfor ikke en aktindsigt, men derimod lækkede dokumenter, der gjorde, at Ekstra Bladet sidste år kunne afsløre den grønlandske politiker, Aleqa Hammond, i at privatshoppe for 13.000 kroner med sit folketingskort.

* * *

Enhedslisten: Nogen skal kigge os over over skulderen

Der er et stort tavst flertal på Christiansborg, når det kommer til den skjulte milliard.

Ekstra Bladet har henvendt sig til alle Folketingets partier, men kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten er vendt tilbage.

Begge partier går ind for færre penge og mere åbenhed, når det gælder deres arbejdsplads.

– Det er vigtigt og relevant, at nogen kigger os over skulderen udefra.

Politikere i Folketinget bevilger til sig selv, og vi skal være meget mere kritiske, og der skal være åbenhed, siger Enhedslistens medlem af Folketingets præsidium, Christian Juhl, der bakkes op af DF’s gruppeformand Peter Skaarup:

– Det er kun rimeligt, at borgerne kan få mere indsigt i, hvad pengene til Folketinget bruges på. Der er brug for, at man har en god grad af åbenhed, når det handler om betroede offentlige midler, siger han.

Markant frås

Folketingets udgifter var også til debat i 2002 efter en voldsom stigning på få år. Dengang forklarede Folketingets formand, Ivar Hansen (V), at pengene gik til lønforhøjelse til politikerne, ansættelse af flere eksperter og nyt edb.

Det fik daværende finansordfører fra Venstre, Kristian Jensen, til at ville overveje udgifter. Nye tiltag skulle ’ikke bare være gode – de skulle også være nødvendige’ lød det.

Dansk Folkepartis finansordfører dengang, Kristian Thulesen Dahl, kaldte det ’markant frås’, og DF er klar til at spare på Folketinget i dag.

Det koster Folketinget

Regnskabet for Folketinget offentliggøres, men det er meget begrænset, hvad borgerne kan få at vide om, hvad deres skattekroner bruges til. Her er regnskabet for 2015:

Politikere:

Løn: 124 mio. kr.

Løn til fratrådte (eftervederlag): 17 mio. kr.

Pension: 53,6 mio. kr.

Boliger: 73 mio. kr.

Transport i Danmark: 12 mio. kr.

Støtte til partierne: 134 mio. kr.

Folketingspolitikere i alt: 421,6 mio. kr.

Administration:

Løn: 198 mio. kr.

Pension: 14 mio. kr.

Øvrige driftudgifter: 166 mio. kr.

Udvalg og forsamlinger: 23,5 mio. kr.

Folketingets drift i alt: 398 mio. kr.

Tilhørende institutioner:

Ombudsmand: 64 mio. kr.

Statsrevisorer: 6 mio. kr.

Rigsrevisionen: 202 mio. kr.

Folketinget kostede knap 1,1 milliarder skattekroner i 2015.

Kilde: Folketinget

276 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere