Pia vild med Mette F.: Mere socialdemokrat end Helle

Mette Frederiksen (S) har banet vejen for samarbejde med DF, mener Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard mener Mette Frederiksen har banet vejen for det nye parløb i dansk politik mellem DF og S (FOTO: Stine Tidsvilde)
Pia Kjærsgaard mener Mette Frederiksen har banet vejen for det nye parløb i dansk politik mellem DF og S (FOTO: Stine Tidsvilde)

Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard mener, at Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen skal have en stor del af æren for, at de to partier er kommet historisk tætte på hinanden.

Det fortæller Pia Kjærsgaard i et interview til Ekstra Bladet i anledning af hendes 70 års fødselsdag i morgen.

Befolkningen har i de seneste uger kunne se, hvordan forholdet mellem Pia Kjærsgaards afløser som partiformand, Kristian Thulesen Dahl, og Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen er blomstret op. 

Kulminationen kom i sidste uge, da Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl for første gang gav et fælles interview til fagbladet 3F i selskab med 3F’s formand, Per Christensen.

Dansk politik - 13. feb. 2017 - kl. 20:30 Tulle i historisk interview: Her svigter han Løkke

- Der har jo aldrig været tilnærmelser fra de de socialdemokratiske ledere før nu. Det gjaldt Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og i særdeleshed Helle Thorning Schmidt - og jeg er da glad for, at det sker nu, siger Pia Kjærsgaard.

- Kan Mette Frederiksen noget som politisk leder, som Helle Thorning ikke kunne?

- Ja, det kan hun. Hun er jo mere folkelig. Folk opfatter hende nok som mere socialdemokrat end Helle Thorning.

- Hun har også foretaget en transformation. Hun var jo meget Lykketoft pige, det er hun formentlig stadig et eller andet sted, men hun har ændret sine politiske holdninger ganske markant.

- Så betyder det meget, at S fået en ny leder efter Thorning i forhold til samarbejdet mellem S og DF?

- Ja, det er der ingen tvivl om. Kristian har jo selv sagt, at han har talt betydeligt mere med Mette bare i den her korte tid, end han havde i hele perioden, hvor Helle Thorning sad som statsminister.

Pia Kjærsgaard Og Helle Thorning-Schmidt havde ikke ligefrem varme følelser for hinanden.
Pia Kjærsgaard Og Helle Thorning-Schmidt havde ikke ligefrem varme følelser for hinanden.
 

- Hvordan var forholdet mellem dig og Helle, siden i ikke kunne samarbejde?

- Det var professionelt. Jeg inviterede hende over til en frokost på mit kontor i 2005, da hun blev formand. Det var hyggeligt og egentlig okay, men altså det ville ikke blive et varmt forhold. Aldrig.

- Men det var også, fordi hun ikke var særlig god til at prøve - og det gjorde hun heller ikke med Kristian Thulesen Dahl - at knytte en partileder til sig. Og det er jo altid fornuftigt uanset, hvilket parti man kommer fra.

- Hun skrev jo trods alt historie og blev landets første kvindelige statsminister. Ville du gerne have haft den post:

- Nej. Overhovedet ikke. Det har jeg aldrig satset på.

- Jeg håber, hun har det godt, og det tror jeg faktisk, at hun har nu. Hun er kommet på sin helt rette hylde.

Poul Nyrup Rasmussen og Pia Kjærsgaard fik ldrig indledt et samarbejde.
Poul Nyrup Rasmussen og Pia Kjærsgaard fik ldrig indledt et samarbejde.
 

Pia Kjærsgaard oplevede også en anden socialdemokratisk statsminister på nært hold, Poul Nyrup Rasmussen, som sad i statsministerstolen fra 1993 til 2001. De to partiledere fik heller aldrig etableret et samarbejde. Et skelsættende øjeblik forholdet, var Nyrups berømte svada fra Folketingets talerstol i 1999:

’Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig - set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!’

- Det var direkte hadefuldt. Jeg kan stadig se hans ansigt for mig. Det var utroligt hadefuldt, siger Pia Kjærsgaard.

Det er tydeligt, at bemærkningen stadig gør ondt den dag i dag.

- Men jeg har lagt det bag mig. Jeg kan sagtens sige hej til ham, når jeg møder ham i dag. Det er ikke noget ondskab i mellem os, siger hun.

Der er god kemi melle Tulle og Mette (FOTO: Fagbladet 3F)
Der er god kemi melle Tulle og Mette (FOTO: Fagbladet 3F)
 

Hvordan oplever du så kemien mellem Kristian og Mette?

– Der er en udmærket kemi mellem Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen. De har for det første et fælles mål om - og det er jo vigtigste - at få gennemført nogle ting, der er til gavn for begge partier og dermed de vælgere, de r epræsenterer.

– Man ved også altid instinktivt, når man kan med nogen. Og så gælder det om at kunne give hinanden plads. Det oplevede jeg selv som partiformand: at man gav plads til dem man sad og forhandlede med. Også i offentligheden, så når man havde lavet forlig og aftaler ikke bare gik ud og drak champagne bagefter, fordi man selv følte, man havde fået en kanonsejr. Man skal give plads til også at rose de andre, og det tror jeg også de to ville kunne.

Det er ikke kun DF, der giver Løkke en kold skulder. Venstres formand har selv valgt at lægge luft til DF. Foto: Rune Aarestrup Politik Hans Engell: Så uenige er Tulle og Løkke

Pia Kjærsgaard understreger, at som tingene står lige nu, så vil DF stadig pege pilen mod Venstre, hvis der kom et valg.

Men kunne du se DF og S i et regeringssamarbejde en dag?

– Det kan man aldrig vide. Tænk på, hvor hurtig ting udvikler sig i politik. Man havde jo aldrig set det her samarbejde komme, der nu er på visse områder mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Var det et bevidst signal i gerne ville sende til befolkningen om, at nu var der et nyt par i dansk politik, da Mette og Kristian mødtes til det fælles interview sammen med 3F’s formand:

– Det var det da. Fagbevægelsen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det er da et stærkt trekløver.

1 af 2 
2 af 2 Pia Kjærsgaard mener Mette Frederiksen har banet vejen for det nye parløb i dansk politik mellem DF og S (FOTO: Stine Tidsvilde)
322 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere