Medierevseren Søren Pind er på spil igen.
Formanden for det såkaldte medieansvarsudvalg - der bl.a. skal undersøge skærpede straffe til medier - kan nemlig fremover i vidt omfang undslå sig nysgerrige blikke i sit arbejde.
Og det sker med et udskældt krumspring, kan Ekstra Bladet i dag fortælle.
Det irriterede så sent som onsdag Pind gevaldigt, da Frihedsbrevet og Radio 24Syv kunne fremlægge mails fra Søren Pape Poulsens spindoktor, Simon Gosvig, som sprudler med kreative idéer til øgede straffe for medier, der begår fejl.
Men den åbenhed om udvalgets arbejde skal der sættes en stopper for, slog Pind fast.
- Der er i øvrigt fremover ikke aktindsigt, jeg var blot fejlagtigt blevet givet det indtryk, at dette regelsæt allerede gjaldt for udvalgets arbejde på daværende tidspunkt, skrev Pind i sit svar til Frihedsbrevet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Hurtig exit: Trækker sig fra udvalg
Glider af på Pinds stripperstang: - Kan du ikke bare svare?
Nægter at oplyse dato
Ekstra Bladet har i to dage forsøgt at opklare, hvilket nyt regelsæt der var tale om, og hvordan der fremover ikke kan være aktindsigt i udvalget, der hører under Kulturministeriet.
Kulturministeriet har ikke - trods gentagne spørgsmål fra Ekstra Bladet - svaret direkte på, om Søren Pind har ret i sin udtalelse.
Men ministeriet oplyser, at der før valget skete en ændring af Medieansvarsudvalgets konstruktion, da: '... den tidligere regering besluttede at etablere Medieansvarsudvalget som selvstændig forvaltningsmyndighed.'
'Det er almindelig praksis, at udvalg bliver etableret som selvstændige forvaltningsmyndigheder. Det giver udvalget mulighed for at diskutere forslag i et fortroligt rum, så medlemmerne kan tage en fri debat om alle ideer og forslag. Når udvalgsarbejdet er afsluttet, vil udvalgets anbefalinger blive lagt frem for offentligheden,' skriver Kulturministeriet til Ekstra Bladet.
Ministeriet nægter desuden trods gentagne opfordringer at oplyse, hvornår regeringen traf beslutningen om gøre udvalget til myndighed. Men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er det først sket efter medlemmernes første møde.
Krumspring
Og det er heri, at krumspringet ligger.
En selvstændig forvaltningsmyndighed har nemlig i langt højere grad mulighed for at undtage dokumenter fra aktindsigt.
Det langede Ombudsmanden allerede i 2013 ud efter, da han frarådede ministerier og styrelser at bruge metoden:
'En sådan 'offentlighedstænkning' kan efter min opfattelse i almindelighed ikke anses for ulovlig, men det er naturligvis under alle omstændigheder meget uheldigt, hvis den fører til fremgangsmåder ('krumspring), der må anses for uhensigtsmæssige.'
Sagen dengang handlede netop om at omdanne arbejdsgrupper til 'selvstændige forvaltningsmyndigheder', så dokumenter, der før blev delt mellem medlemmer fra forskellige myndigheder, nu kunne betragtes som 'interne' i myndigheden; og - vupti - dermed ikke underlagt aktindsigt.
Rosa Lund, Enhedslistens retsordfører, mener, det er helt forkert at nedsætte Medieansvarsudvalget som en selvstændig forvaltningsmyndighed. Det siger hun til Ekstra Bladet:
- Det er virkelig en uskik, at man benytter sig af den slags tricks for at undgå aktindsigter. For mig er det blot endnu et argument for, at vi har brug for en ny offentlighedslov.
Enhedsliste-politikeren vil nu tage sagen op med kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Også for at få svar på, hvornår beslutningen præcist blev truffet.
- De må forklare, hvorfor det er en god idé. Derfor vil jeg spørge ministeren om netop det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Kontroversiel departementschef med kreativt forslag
Trods Ombudsmandens kritik fra 2013 er metoden med selvstændige forvaltningsmyndigheder aldrig blevet skrinlagt.
I 2018 poppede det igen op som et 'forslag'.
Det skete, da den daværende departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, på en lækket udtalelse talte om, hvordan man kunne undgå aktindsigt.
Her faldt snakken blandt andet på muligheden for at oprette udvalg som selvstændige forvaltningsmyndigheder.
Efter lækagen af den kontroversielle optagelse forsvarede Sophus Garfiel metoden:
'Altså: Der skal gives aktindsigt i det, som der skal gives aktindsigt i. Vi skal forvalte efter loven, og det gør vi. At vi så i konkrete situationer har brug for at lave en konstruktion til en konkret opgave, der gør, at vi kan arbejde afskærmet i en periode med noget, som er lovforberedende arbejde, strider ikke imod det.'
