Pind var døden nær: Hørte stemme i hovedet

Den tidligere minister fortalte i aftes om en vild nærdødsoplevelse

Søren Pind var tæt på at miste livet på en raftingtur. Foto: Gregers Tycho.
Søren Pind var tæt på at miste livet på en raftingtur. Foto: Gregers Tycho.

Fanget af strømmen i en brusende thailandsk flod frygtede Søren Pind for sit liv.

Men han blev reddet af en stemme i hans hovedet, som fik ham guidet ud af faren.

- Da jeg hopper ud i vandet, bliver jeg opslugt og kan ikke komme op igen, fortalte Søren Pind til receptionen for den nye bog, 'Frie Ord', der fandt sted onsdag aften.

Søren Pind tog i start 90'erne på en jordomrejse sammen med vennen Thomas Voss, der nu er møbelmillionær.

Episoden udspillede sig, da de to venner var på raftingtur i Thailand. Her blev Pind fanget af strømmen i floden og under vandet.

Han fortæller, at der gik mange tanker igennem hovedet på ham, mens han var fanget under vandoverfladen, blandt andet hvordan hans forældres kommende sølvbryllup nu ville blive en sørgelig begivenhed.

Nogen eller noget
Men da det så allersortest ud, kom en stemme ham til undsætning.

- Bedst som jeg ikke anede, hvad jeg skulle stille op, lød en stemme i mit hoved: Du skal svømme nedad.

- Noget eller nogen talte til mig, skriver Pind i bogen.

Han fortalte uddybende om stemmen til en bogreception onsdag.

- Stemmen siger, at jeg skal svømme nedunder stenen, og det er virkelig mærkeligt for der er helt mørkt. Fuldstændig mørkt.

- Jeg svømmede nedunder og kom op på den anden side, strømmen havde slidt et hul i den her klippe, sagde Pind til receptionen.

I bogen kalder den tidligere minister stemmen for en skytsengel, der gav sig tilkende. Det stemmer overens med en fornemmelse, som han har haft længe.

- Mit valgsprog er ensartet, for jeg har i størstedelen af mit liv følt, at jeg aldrig er helt alene, sagde Søren Pind foran de fremmødte onsdag.

Mor følte det
Da Søren Pind efterfølgende ringede hjem for at fortælle om den forfærdelige oplevelse, bliver han mødt med et overraskende spørgsmål.

- Da jeg velankommen tilbage til civilisationen i den nærmeste by kontaktede min mor, var hendes første spørgsmål, hvad der dog var sket – for hun var vågnet tidligere og havde følt sig overbevist om, at der var hændt mig noget.

-Verden er et forunderligt sted. Jeg har taget det til mig som en del af min kristne tro og håb om, at der findes en større sammenhæng, vi ikke gør os begreb om, skriver Søren Pind.

Kontroversiel bog
Søren Pinds nye bog 'Frie ord' har, udover at løfte sløret for den ovenstående dramatiske fortælling, skabt røre i den politiske andedam.

Han får blandt andet fortalt, at han så sig selv som en kommende formand for Venstre, og at han blev rasende over at Kristian Jensen blev tildelt udenrigsministerposten for næsen af ham.

Netop Kristian Jensen møder stor kritik fra Pind i kølvandet på bogens udgivelse. Han beskylder blandt andet Jensen for at have ført 'undergravende virksomhed' ved at tilbyde ministerposter i bytte for formandsposten i partiet.

Senest har historien om, at Pind har muligvis har brudt sin minister-tavshedspligt floreret. I bogen fortæller han hemmelige detaljer fra et møde med daværende FBI-chef James Comey, og det kan ifølge flere eksperter betyde at Søren Pind kan blive retsforfulgt.

Se også: Søren Pind afslører indhold af møde mellem PET og FBI-chef

Søren Pind har ikke ligefrem fået venner ud af sin bogudgivelse. Foto: Tariq Mikkel Khan/Mogens Flindt/Anthon Unger Politik Under angreb: Digter-Pind

Dansk politik - 9. sep. 2019 - kl. 10:01 Kristian Jensen i hårdt angreb på Pind

Se også: Ny bog: Pind ville være Venstres formand

Se også: Fik tilbudt fem millioner af Lars Seier

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere