Det kontroversielle forslag om overvågning af danskernes trafik på internettet bliver nu genoplivet.

Efter at være blevet sat på pause i marts, bliver forslaget nu fremlagt til januar ifølge lovkataloget for det kommende folketingsår.

Kataloget blev udgivet i forbindelse med åbningen af Folketinget tirsdag.

Regeringen har planer om at genindføre og udvide overvågningen af tele- og internettrafikken i Danmark med sessionslogning.

En milliard kroner årligt koster det forslag, der hidtil har været i spil til at overvåge trafik på internettet.

Det er for dyrt, mener justitsminister Søren Pind (V). Allerede tilbage i marts trak han sin første model tilbage for at arbejde på en ny model.

Sessionslogning af danskernes trafik på internettet skal bruges til efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold ifølge lovkataloget.

- Formålet med lovforslaget er at fremsætte forslag om revision af retsplejelovens bestemmelse om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik, fremgår det.

Helt konkret betyder sessionslogning, at en internetudbyder er forpligtet af loven til at registrere og gemme oplysninger om en brugers digitale fodspor.

Det gælder også de hjemmesider og servere, en borgers personlige ip-adresse kommunikerer med.

Regeringens oprindelige udspil gik på, at informationerne som udgangspunkt skulle gemmes i seks måneder. Samtidig skulle abonnementsoplysninger gemmes et år.

Tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) ophævede reglerne om sessionslogning, fordi det var tvivlsomt, om oplysninger reelt kunne bruges i politiets efterforskning.

Det skete, efter at EU-Domstolen forkastede logningsdirektivet i 2014.

Lagringen af borgernes færden på internettet var nemlig for stort et indgreb i borgernes frihed set i forhold til det politimæssige udbytte.