Pind vil trodse flertal: Udleverer ikke Irak-dokumenter

Justitsminister Søren Pind vil ikke udlevere Irak-dokumenter, selv om der tegner sig et flertal mod regeringen

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Justitsminister Søren Pind (V) afviser at udlevere materiale fra Irak-kommissionen. Det siger han under behandling af et beslutningsforslag fra Liberal Alliance, der har flertal sammen med partierne i rød blok.

Dermed lægger regeringen med andre ord an til at trodse et flertal i Folketinget:

- Regeringen kan ikke støtte forslaget. Der en række forhold, der taler imod at offentliggøre dokumenterne, siger Søren Pind.

Se også: Irakkommissionen: Folketingsflertal lægger pres på regering

Han henviser til, at der er tale

om fortroligt materiale, som vil gå ud over hensynet til statens sikkerhed, rigets forsvar og hensynet til andre lande.

Fredag førstebehandles Liberal Alliances beslutningsforslag. Det er først ved andenbehandlingen, at folketinget skal stemme og dermed markere et flertal.

Søren Pind håber formentlig at kunne overbevise først og fremmest Liberal Alliance om at droppe kravet, så der ikke længere er flertal.

Regeringen er ikke forpligtet til at følge et beslutningsforslag, men Enhedslisten har varslet, at partiet fremsætter et lovforslag med stort set samme ordlyd. Det vil forpligte regeringen, hvis et flertal stemmer for.

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere